• ···
Overnight oats med peanut butter og banan

Vaniljesyltede ferskner (til din morgenmad)

FullSizeRender(57)

IMG_8748

IMG_8752

“Syltede ferskner?… Virkelig?… Er det ikke lidt 80’er-agtigt?”, tænker I måske. Og jo, det er altså lidt 80’er-agtigt med syltet frugt. I hvert fald hvis I spørger mig.
Jeg har aldrig rigtig været en syltet-frugt-kinda-girl, da jeg er et inkarneret dessertmenneske, som helt grundlæggende mener, at syltet frugt ikke hører hjemme i et dessertkøkken. Jeg er derimod én, der sætter stor ære i at trækkes med tunge drenge, såsom svampede brownies med vaniljeis, cheesecake med kiksebund og tiramisu med masser af mascarpone. Se dét er rigtig dessert 🙂

Men, ingen regel uden undtagelse. For efter at have lavet rabarberkompot for noget tid siden, fik jeg øjnene op for syltet frugt og for hvor dejligt det egentlig smager – på min morgenmad, vel og mærke (en fersken kommer aldrig op på siden af et stykke brownie, det ved alle). Men de syltede ferskner (og vaniljelagen) smager dejligt som topping på skyr, yoghurt eller energigrød. Og så er de gode at have stående, da de holder sig friske i køleskabet i op til en uge.

God fornøjelse 🙂

… Og ps. Nej, det er ikke en orm, der er i glasset på øverste billede.

Ingredienser (ca. 8 portioner topping)

  • 8 mellemstore ferskner (jeg brugte paraguayos/donutferskner)
  • 4 dl vand
  • 2 dl rørsukker
  • 1 vaniljestang

 

Fremgangsmåde

  1. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom vaniljekorn og -stang i en gryde med vand og rørsukker og bring det i kog. Rør jævnligt.
  2. Mens sukkermassen opvarmes, skylles og udstenes fersknerne. Fersknerne kan også skrælles, hvis I ikke bryder jer om skallen (jeg skrællede ikke mine). Skær fersknerne i 6-8 små både.
  3. Når vandet koger og sukkeret er opløst kommes fersknerne i. Kog dem i 2 minutter og tag gryden af varmen. Lad det stå i ca. 15 minutter og hæld så ferskner, vaniljestang og en god mængde lage i en lufttæt beholder. Opbevar fersknerne på køl.

Velbekomme 🙂

IMG_8751

FullSizeRender(59)

FullSizeRender(61)

   

2 kommentarer

  • Liva

    Nøøj! det lyder mega lækkert! Skal jeg have lavet en af dagene før uni starter igen! :yum:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kitchenbyeve

      Fedt at du synes om 80’opskriften, Liva, syltede ferskner er nemlig heelt i orden 🙂 Og nu når du nævner uni, så smider jeg nogle lækre madpakkeopskrifter på bloggen sidst i august 🙂 god weekend

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Overnight oats med peanut butter og banan