• ···
Edamame-fettuccine, grønne fiskefrikadeller og broccolisalat

Sund rabarberkompot

Græsk yoghurt, frugt og müsli

Græsk yoghurt med rabarberkompot, frugt og müsli.

Jeg læste for nylig i et madmagasin, at maj er rabarbermåned – og et par dage senere fandt jeg vinrabarber i min lokale Rema – så der er nok noget om snakken 🙂
Jeg købte rabarberne og lavede en sund rabarberkompot, der både fungerer som morgenmad og dessert. Kompotten er mere syrlig end en klassisk rabarberkompot, fordi sukkerindholdet er reduceret, for at gøre den sundere – men den blev stadig rigtig god.

Tip: Normalt tilsætter man Nonoxal, for at neutralisere oxalsyren i rabarberne, det har jeg ikke ikke gjort. Ønsker I at benytte Nonoxal, tilsætter I blot 1 tsk til rabarberne, når de koger.

Ingredienser (4-5 dl kompot):
300 g vinrabarber
2 – 2 1/2 dl æblejuice
Kornene fra en vaniljestang
2 spsk flydende honning
1 spsk rørsukker
1 tsk lakridspulver
1 tsk stødt kanel

Fremgangsmåde:
Skyl rabarberne gryndigt, skær et par cm. af top og ender og skær dem i tern af 2 x 2 cm. Kog rabarberne i æblejuicen i ca. 10 minutter (tilsæt æblejuicen lidt ad gangen, så kompotten ikke bliver for tynd – rabarberne afgiver selv væske). Tilsæt de øvrige ingredienser og kog yderligere 5 minutter. Hæld kompotten i et skoldet syltetøjsglas og opbevar den på køl.

Servér rabarberkompotten oven på græsk yoghurt og top med frugt, müsli og honning.
Velbekomme 🙂

Kompot2

Kompot3

Kompot1

English: I recently read that the best thing to eat in May is rhubarb. So I made this sugar reduced rhubarb compote which turned out to be very delicious.
Serve the compote with yoghurt topped with granola and honey. Enjoy 🙂

   

Skriv en kommentar

  • Peter Wischmann

    Din lille æstetiker,

    Jeg synes det er vildt godt og flot

    Kh

    Sendt fra min iPad

    > Den 13/05/2015 kl. 08.27 skrev kitchenbyeve :
    >
    >
    >

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Edamame-fettuccine, grønne fiskefrikadeller og broccolisalat