• ···
10 sunde fast food opskrifter

Spinat, ingefær og kikærter i kokos

FullSizeRender

FullSizeRender

IMG_3865

Så blev det rigtig januar, skal jeg lige love for. Med vind, vejr, hverdag og hvad der ellers hører til.

Under normale omstændigheder kan jeg godt blive helt apatisk på den her side af nytår, fordi der har været så meget festivitas og hyggelige arrangementer i december og så, fra den ene dag til den anden, skal man sadle om til hverdag, spise sundt, træne som en gal og desuden gå på arbejde eller i skole. Puh ha, jeg bliver helt træt.

I år er det heldigvis sådan, at jeg afleverede eksamensopgave i går og nu stort set har fri resten af måneden. Fri er måske at stramme den lidt, for jeg skal forberede mit specialeforløb, som jeg starter på i februar og jeg har også nogle madarrangementer, som jeg skal stå for, men jeg er nu vild med det danske uddannelsessystem og den frihed, det giver!

Med hensyn til dagens opskrift, kunne I måske fornemme i mit sidste indlæg 10 sunde fast food opskrifter, at jeg har svært ved den bratte omvæltning fra store mængder af jule- og nytårsmad til januarmad, som forventes at være super sundt, kalorielet og uden kulhydrater. Jeg bliver simpelthen nødt til at have en overgangsperiode med mad, der mætter, samtidig med, at det er sundt og lækkert.

Dagens ret er derfor en spicy, cremet og mættende ret, som får januarhumøret og kropstemperaturen mange niveauer op, og tilmed kan laves på 30 minutter på en travl hverdag. Jeg serverede kokosretten med fuldkornsris, men hvis I er på kur (og ikke spiser kulhydrater), kan retten sagtens spises som den her.

Januar er slet ikke så slem!

God kogelyst 🙂

Ingredienser (4 pers)

  • 4 spsk olivenolie
  • 2 dåser kogte kikærter
  • 6 cm frisk ingefær
  • 1/2 rød chili
  • 1 spsk rød karry pasta
  • 1 dåse kokosmælk (400 ml) + 3-4 dl vand
  • 3 rødløg
  • 350 g frossen spinat eller en stor pose frisk spinat
  • 1 broccoli
  • 1 rød peber
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Varm en wok eller stor tykbundet gryde op med 2 spsk olie, dræn kikærterne for vand og rist dem ved god varme i ca. 10 minutter, indtil de er gyldne. Kom dem i en skål.
  2. Skræl ingefæren og hak den og chilien fint. Varm 2 spsk olie op i gryden og kom ingefær, chili og karry pasta i og sautér i to minutter. Hæld kokosmælk og vand ved, skru lidt ned for varmen og varm igennem i 5 minutter.
  3. Pil og hak rødløg i tynde både og kom det i gryden sammen med frossen spinat. Hvis I bruger frisk spinat så vent med at komme det i. Krydr med salt og peber.
  4. Skær broccolihovederne af stokken og skær den røde peber i tynde strimler. Når den frosne spinat er tøet, skrues der op for varmen igen og broccoli, rød peber og kikærter (og spinaten, hvis I bruger frisk spinat) kommes ved. Varm igennem i to minutter, smag til med salt og peber og servér den rygende varme ret i store skåle – eventuelt med ris og soyasauce.

Velbekomme 🙂

IMG_3876

IMG_3874

 

   

4 kommentarer

  • Lina

    Jeg synes, retten ser super lækker ud, og jeg har kastet mig ud i at lave den til i aften. Er den meget stærk? Jeg håber sådan, at vores datter på to vil kunne lide den… nå men jeg har lige puttet grøntsagerne i, og jeg syhes ikke, jeg har særlig meget væde (jeg har brugt frossen spinat). Men det er måske ikke en af den slags karryretter med meget sovs? På forhånd mange tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lina

    Jeg synes, retten ser ualmindelig lækker ud, og jeg er netop begyndt at lave den til aften (jeg håber, den er god, selvom den kommer til at stå at simre lidt)… men jeg synes ikke, jeg har så meget væde som dig? Men det er måske ikke den type karryret med meget “sauce”? Håber du kan hjælpe en ikke særlig rutineret kok 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kitchenbyeve

      Tak for din kommentar Lina. Og godt at du skrev, for jeg kan se, at jeg har glemt at skrive, at man skal/kan kan komme 4 dl vand i retten, netop for at give den lidt ekstra sauce (uden at det bliver kokosmælk, der udgør det hele). Super at du så det 🙂 Det gør også, at retten bliver mindre spicy. Ift. det med at stå og simre, så kan du sagtens lave den på forhånd, men vent eventuelt med at tilsætte rød peber og broccoli til et minut før servering – så er der stadig bid i retten. Jeg håber, at det bliver godt! Knus E

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lina

      Fornemt – jeg giver lidt ekstra vand næste gang. Og tusind tak for hurtigt svar. Jeg er vegetar og savner i den grad inspiration til retter hele familien kan spise, og her ser din blog HELT rigtig ud. Tak og hilser fra en kommende fast læser

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 sunde fast food opskrifter