• ···
Hindbær-cheesecake med hvid chokolade og friske bær

Spicy kikærtesalat med yoghurtdressing

IMG_7354

IMG_7358

Det er da vidst alt for længe siden, at der har været salat på bloggen, så i dag skal det være!

Årsagen til salat-fraværet er, at jeg har haft travlt med at skrive speciale og jeg har derfor penduleret frem og tilbage mellem de samme 5 opskrifter de sidste mange uger, fordi jeg ikke har haft så meget tid til at stå i køkkenet, som jeg gerne ville. Der har selvfølgelig været salat indblandet i opskrifterne, men de fleste har været kedelige, nemme hverdagssalater – så dem har der ikke været grund til at præsentere for jer.

Men jeg har savnet en grøn salat, så inden jeg tog til Mallorca i lørdags, nåede jeg at lave den her med spicy kikærter. Og apropos nemme salater, så er der ikke mange udfordringer i den, så jeg kunne lige så godt have lavet den, som alle de andre.

Salaten har et mellemøstligt islæt, da kikærterne er vendt i paprika og spidskommen og smager super godt. Kikærterne tilfører et spicy twist til den ellers ret almindelige salat og selvfølgelig også en masse grønne proteiner.

Salaten er bedst som frokostsalat eller som tilbehør til noget andet.

God fornøjelse 🙂

IMG_7357

Ingredienser (2-3 pers)

  • 1 dåse kogte kikærter
  • 1 spsk paprika
  • 1/2 spsk spidskommen
  • 1 stor spsk hvedemel
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 pakke salatmix
  • 250 g cherrytomater
  • 1 avocado
  • 4-5 græsk yoghurt 10%
  • 1 fed hvidløg
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Afdryp kikærterne godt i en si. Bland paprika, spidskommen, hvedemel og olivenolie sammen i en skål og krydr med salt og peber. Vend kikærterne i.
  3. Kom kikærterne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen i 15-18 minutter. Vend rundt i dem undervejs. Afkøl.
  4. Skyl og riv salat groft. Halvér cherrytomater, udsten avocadoen og skær den i grove tern.
  5. Bland en dressing af græsk yoghurt, 1 fed presset hvidløg og smag til med salt og peber og eventuelt lidt paprika.
  6. Anret salaten på et fad med de afkølede spicy kikærter, cherrytomater, avocado og servér med yoghurtdressing.

Velbekomme 🙂

IMG_7359

IMG_7356

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hindbær-cheesecake med hvid chokolade og friske bær