• ···
Spinat, ingefær og kikærter i kokos

Smoothie bowl med avocado og broccoli

image

image

image

I går spiste jeg frokost på The Union Kitchen sammen med to veninder, da vi alle havde afleveret eksamensopgave i mandags og mente, at det skulle fejres med god mad og champagne.

Frokost og champagne blev til kaffe og kaffe blev til snak, og det endte derfor med, at vi sad og snakkede i flere timer om alt mellem himmel og jord. Den ene af mine veninder er gravid og skal føde om 1 måned og derfor var det hendes sidste eksamen, inden hun går på barsel, så det var noget vi talte meget om. Jeg synes altid, at det er sjovt, når mine veninder er gravide, fordi vi kan snakker og snakker om, hvordan det bliver når babyen kommer, og når babyen så kommer, bliver det helt anderledes end vi havde forestillet os. I går var alting dog som det plejede og babyen valgte at blive inde i maven lidt endnu 🙂

Efter frokosten tog jeg min ene veninde under armen – den gravide skulle hjem og have en lur – og vandrede ud i byen, hvor vi begge skulle bytte julegaver. Jeg var egentlig lidt loren over at skulle på byttetogt, men det blev en utrolig hyggelig eftermiddag, hvor bytteræset blev overskygget af endnu mere snak, kaffedrikning og besøg i mange tøjbutikker for at holde varmen i vintervejret.

I morges lavede jeg en smoothie bowl med avocado og broccoli, som var super cremet og sød, på trods af, at den gemte på en del grøntsager. Jeg spiser normalt gulerødder hver formiddag, men da der skal tygges ret meget, blev grøntsagerne blendet og indtaget i form af en smoothie i dag.

Tip: Brug frossen broccoli, hvis I vil have en kold smoothie bowl og samtidig ønsker at undgå løsslupne broccolistykker på køkkenbordet (kom eventuelt også de andre ingredienser i køleskabet natten over). Og så kan der med fordel tilsættes 50 g frossen spinat, hvis I vil have en smoothie bowl med endnu flere grøntsager.

God dag 🙂

Ingredienser (1 pers)

  • 1/2 avocado
  • 2-3 friske udstenede dadler
  • 100 g frisk eller frossen broccoli
  • 2 dl soya- eller mandelmælk
  • 1 tsk citronsaft (kan udelades)
  • Endvidere: 5 mandler til pynt

Fremgangsmåde

  1. Kom avocado, 2 dadler, broccoli, soyamælk og citronsaft i en blender og blend indtil massen er glat og uden klumper. Smag på smoothien og tilsæt en ekstra dadel, hvis I ønsker en sødere smoothie.
  2. Kom smoothien i en skål, hak mandlerne og fordel dem over. Servér straks.

Velbekomme 🙂

image

image

image

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spinat, ingefær og kikærter i kokos