• ···
Kartoffelsalat med oliven, citron og ristede sesamfrø

Rugbrødscrumble med rabarber og marcipan

IMG_7265

IMG_7269

For et par uger siden lavede jeg den her rugbrødscrumble som et lille projekt til Reinh Van Hauen, men da det sikkert ikke er alle, der følger med på deres facebookside, skal I selvfølgelig ikke snydes for opskriften.

Rabarbersæsonen er over os, så da de spurgte, hvad jeg kunne tænke mig lave, var det oplagt at bruge de syrlige stænger og selvom det gode vejr har lagt sig for en stund, kommer solen forhåbentlig snart igen så desserten kan nydes i sit rette element – den danske sommer!

Rugbrødscrumblen er anderledes, da den er lavet med – ja, rugbrød – den smager fantastisk lækkert af rabarber, karamel og lidt syrlighed fra brøddet og så den kræver minimal arbejdsindsats. Alt i alt nogle gode succeskriterier for en dejlig sommerdessert, som I med garanti vil høste roser, hvis I ellers har lyst til at dele.

Jeg håber også, at I har haft en dejlig pinse…

… måske skal den afsluttes med lidt sødt? 🙂

God bagelyst!

FullSizeRender-5

Ingredienser (8 pers)

  • 500 g rabarber
  • 100 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • 200 g rugbrød (helst daggammelt)
  • 70 g marcipan
  • 100 g mandler
  • 100 g brun farin
  • 100 g blødt smør

Tilbehør: Cremefraiche eller is og eventuelt rød skovsyre til pynt

Fremgangsmåde

  1. Skyl rabarber og skær enderne af. Skær stokkene i stykker af 1-2 cm og kom dem i en gryde med sukker, vaniljekorn og -stang. Bring det i kog, skru ned og kog i 2 minutter. Sluk for varmen.
  2. Skær rugbrødet i mindre stykker, kom det i en blender og blend det til fint mel.
  3. Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
  4. Riv marcipan groft. Hak mandlerne groft og skær smørret i mindre stykker. Kom marcipan, mandler, smør, rugbrødsmel og brun farin i en stor skål og smuldr massen sammen med fingrene indtil det ligner grov rasp. Hvis I bruger frisk rugbrød vil massen ikke ligne rasp, men det gør ikke noget.
  5. Hæld rabarber og det overskydende saft i et tærtefad, tag vaniljestangen op og smuldr rugbrødscrumblen over. Bag crumblen i midten af ovnen i ca. 30 minutter. Hvis i har brugt frisk rugbrød, skal crumblen bage 5-10 minutter længere.
  6. Lad crumblen køle af på en rist i 10 minutter og servér den med cremefraiche eller is og eventuelt rød skovsyre.

Velbekomme 🙂

IMG_7267

IMG_7270

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kartoffelsalat med oliven, citron og ristede sesamfrø