• ···
Koldhævede gulerodsboller

Rød (chia) grød

FullSizeRender

FullSizeRender_1

FullSizeRender_2

Vi kan vidst hurtigt blive enige om, at rødgrød og dansk sommer hører sammen – også selvom den ene, af de to, har vist sig fra sin dårlige side i år. Rødgrød spiser vi jo normalt som dessert, men hjemme hos os, får vi ikke særlig tit dessert – hvilket egentlig er utroligt, når man tænker over, hvor mange kager jeg bager – men bare fordi man ikke spiser dessert, betyder det ikke, at man skal snydes for rødgrød.

Jeg har lavet en sundere og mere moderne udgave af den klassiske rødgrød, som både kan spises til morgenmad og som sund dessert. Grøden er lavet uden tilsat sukker, og jeg tror kun, at det er de passionerede rødgrødsspisere, der vil rynke på næsen af den, for grøden smager skønt af sommer og røde bær, og har en cremet konsistens på grund af mandelmælken. Og så er det jo bare dejligt, at man kan spise en skål sund og sødmefyldt morgenmad, uden at den er proppet med sukker 🙂

Tip: Lav grøden dagen før den skal spises. Og giv den eventuelt et skvat fløde, hvis I spiser den som dessert – det smager rigtig dejligt.

Ingredienser (1 pers.)

  • 100 g blandede røde bær (jeg blandede frosne hindbær og friske jordbær)
  • 2 bløde dadler
  • 2 spsk chiafrø
  • 1 spsk havregryn
  • 1 dl mandel-, soja- eller almindelig mælk
  • 10 g proteinpulver med vaniljesmag eller 1 tsk vaniljepulver
  • Evt. 1/2 banan
  • Endvidere: friske bær, mynte, nødder, eller hvad I har lyst til at pynte med

 

Fremgangsmåde

  1. Mos bærrene grundigt med en gaffel og smuldr dadlerne ned i.
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser (undtagen bananen) og rør godt rundt. Stil grøden på køl til næste dag.
  3. Tag grøden ud af køleskabet, rør rundt og tilsæt eventuelt lidt mere mælk, hvis den er for tyk. Smag på grøden, og mos bananen ned i, hvis I vil have lidt ekstra sødme.
  4. Anret grøden i en skål og pynt med bær, frisk mynte eller nødder. Servér straks.

Velbekomme 🙂

IMG_9039

IMG_9032

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Koldhævede gulerodsboller