• ···
Kitchenbyeve - nu på Bloggers Delight

Asiatisk inspireret rissalat

FullSizeRender(21)

I går skrev jeg, som I måske ved, mit første indlæg her på Bloggers Delight, og der lagde jeg et billede op af rissalaten, som I ser ovenfor. I går præsenterede jeg bloggen, for at give jer et indblik i hvad den handler om, men I skal selvfølgelig ikke snydes for opskriften på den lækre salat, så den får I i dag 🙂

Rissalaten er en asiatisk inspireret ret, der er blandt andet er lavet med avocado, mango og peanuts. Salaten gør sig rigtig godt sammen med et stykke laks eller en skefuld gomadressing (‘goma’ er japansk, og betyder ’sesam’), som jeg giver jer opskriften på i overmorgen. Indtil da, har jeg lavet en anden dressing, som I kan bruge, der også smager rigtig dejligt.

God kogelyst 🙂

Ingredienser (2 pers)

  • 1 dl fuldkornsris
  • 2 dl vand
  • Salt og peber
  • 1/2 agurk
  • 1 avocado
  • 1/2 mango
  • 1 radise
  • 3 spsk olivenolie
  • Saften af 1/2 citron
  • 2 spsk saltede peanuts
  • 1 håndfuld frisk koriander eller mynte

 

Fremgangsmåde

  1. Kog risene i vandet i ca. 30 minutter. Sluk og tilsæt 1 tsk salt og lad risene køle af.
  2. Flæk agurk og skrab kernerne ud. Udsten avocadoen og skræl mangoen. Skær alle ting i mundrette tern og skær radisen i tynde skiver.
  3. Bland en dressing af olivenolie og citronsaft, og smag til med salt og peber.
  4. Fordel de afkølede ris på et fad og pynt med agurk, avocado, mango og radise. Dryp dressingen henover.
  5. Umiddelbart inden servering drysses salaten med peanuts og frisk koriander eller mynte.

Velbekomme 🙂

FullSizeRender(19)

FullSizeRender(26)

 

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kitchenbyeve - nu på Bloggers Delight