• ···
Hurtig salat med spinat, hvedekerner og abrikoser

Raw kirsebærkage med kokosskum og kakao-nøddebund

IMG_7584

FullSizeRender(51)

Som jeg fortalte forleden dag, lavede jeg en raw kirsebærkage til min fødselsdag og jeg lovede at lægge opskriften på bloggen, så her kommer den.

Hvis I ikke har prøvet at lave en rawkage før, vil jeg anbefale jer at prøve det. Det er ikke sværere end at bage en almindelig kage, der er bare nogle andre råvarer i, da raw-princippet går ud på, at kagen kun må indeholde rå ingredienser, der maximum opvarmes til 42 grader.

Kagen indeholder derfor en masse nødder, dadler og mørk chokolade, eftersom normale kager med mel, sukker og æg skal bages ved høje temperaturere. Kagen er virkelig lækker og har et cremet lag kokosskum, der smager lidt som de bountybarer, man kan købe i supermarkederne. Ingredienserne i den her kage er bare sundere, så det er bare med at komme i gang med at ‘bage’ 🙂

Lad jer ikke skræmme af punkterne i fremgangsmåden, de syner måske af meget, men er ret simple at udføre.

Ps. Jeg har snydt på ét punkt og varmet chokoladen op i en gryde (hvilket overskrider grænsen på de 42 grader), men ellers er opskriften raw hele vejen igennem.

God ‘bagelyst’ 🙂

Ingredienser (24 små stk.)

Kakao-nøddebund
2,3 dl havregryn
10 dadler
0,6 dl boghvede
0,6 dl usødet kakaopulver
0,6 dl kokosolie (smeltet)
0,6 dl kokosmel
0,6 dl usaltede cashewnødder
0,6 dl usaltede paranødder eller macadamianødder

Kokoslag
3 dl kokosmel
0,7 dl kokosolie
0,7 dl akacie honning eller agave sirup
1 spsk. vaniljepulver

Kirsebær-kokosskum
1,2 dl mandler + 1/3 af iblødsætningsvandet.
0,6 dl kokosolie
12 udstenede kirsebær
3 spsk. akacie honning eller agave sirup

Chokoladelag og pynt
200 g mørk chokolade
Frysetørrede hindbær
Friske kirsebær

Fremgangsmåde:

1) Begynd med at udbløde nødderne i vand i minimum 3 timer: cashewnødder og paranødder kommes i én skål med vand. Mandlerne kommes i en anden skål med vand (nødderne ikke skal bruges i samme lag).

2) Bund: Dræn cashewnødder/paranødder for vand og kom alle ingredienserne til bunden i en foodprocessor eller blender og blend indtil massen får konsistens som dej. Tryk dejen godt og jævnt ned i en firkantet bageform beklædt med bagepapir og stil bunden på køl.

3) Kokoslag: Smelt kokosolien i en gryde sammen med vaniljepulver og honning. Tilsæt kokosmelet og rør indtil massen er samlet. Pres kokoslaget ned over kagebunden ved at bruge bagsiden af en ske. Kokoslaget bliver forholdsvis tyndt, det skal det være.

Sådan skal kagen se ud inden den skæres over i to dele.

Kagen med kokoslaget, inden den skæres over i to dele.

Skær nu kagebunden tværs over på midten, i to lige store dele, og læg den ene halvdel ovenpå den anden, så kagen får fire lag. Pres forsigtigt på det øverste lag, men brug lidt tid på det, så lagene sidder godt sammen. Sæt kagen på køl i minimum 2 timer.

4) Kirsebær-kokosskum: Pil stilkene af kirsebærrene, udsten dem og skær dem i kvarte. Dræn mandlerne for vand, men gem 1/3 af vandet. Kom alle ingredienserne (undtagen kirsebærrene og vandet) i en blender og blend indtil massen er en tyk sammenhængende dej. Tilsæt vandet lidt af gangen (det hele skal måske ikke tilsættes, da dejen skal forblive tyk). Fordel halvdelen af kirsebærrene over kagebunden og rør den anden halvdel i kokosskummet. Hæld nu kokosskummet over kagebunden og brug en dejskraber til at fordele laget jævnt. Sæt kagen på køl i minimum 2 timer.

5) Chokoladelag og pynt: Smelt chokoladen i en gryde ved middelvarme. Hæld chokoladen over kagen i en tynd stråle (begynd på kagens midte), så laget dækker hele kagen og løber ned over siderne. Brug ikke en dejskraber til at fordele chokoladen og rør ikke ved kagens overflade. Pynt til sidst med frysetørrede hindbær og lad kagen køle af i køleskabet i ca. 1 time, inden den skæres ud i 20-24 små stykker. Umiddelbart inden servering kan kagen pyntes med friske kirsebær.

Velbekomme 🙂

Kagen, inden den stiles til afkøling i en time.

Kagen, inden den stilles til afkøling i 1 time og skæres ud.

FullSizeRender(50)

English: This raw cherry ripe slice is to die for. I made it for my birthday the other day and everyone was so thrilled about it 🙂

   

2 kommentarer

  • Gitte

    Hej,
    Hvordan laver du kokosskummet? Under punktet med kokosskum, er der beskevet en nøddedej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kitchenbyeve

      Hej Gitte. Det kan jeg da godt forstå, at du ikke kan finde ud af, der er tydeligvis sket en fejl. Det er rettet i opskriften nu. Tak for din opmærksomhed 🙂 God aften. Knus E

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hurtig salat med spinat, hvedekerner og abrikoser