• ···
Rødbedebygotto med smørstegte asparges

Rabarbermarmelade med vanilje og citron

IMG_7632

IMG_7642

FullSizeRender

Endelig er det rabarbersæson, hvilket uundgåeligt betyder, at det snart er sommer!

Det har virkelig været dejligt vejr efter vi er kommet hjem fra Mallorca og jeg har fået nydt solen mere de sidste par dage, end jeg gjorde på ferien. Det håber jeg også, at I har fået tid til? Ugen på Mallorca blev brugt på at cykle, cykle og cykle, så det er skønt at komme hjem til solskin, som endelig kan nydes i ro og mag.

Det gode vejr giver samtidig en masse ny energi og i går arbejdede jeg virkelig på højtryk – ikke fordi jeg skulle nå noget, men fordi jeg var helt euforisk af al den sol og varme. Jeg startede med at bruge nogle timer på at skrive speciale (tynget af dårlig samvittighed) og bagefter plantede jeg blomster i altankassen, bagte spinat-gulerodsboller og lavede rabarbermarmelade.

Da ham med skægget kom hjem fra arbejde, pakkede vi bilen med rester fra gårsdagens aftensmåltid og kørte op til mine forældres sommerhus, hvor vi fik årets første dukkert i noget meget koldt havvand! Bagefter spiste vi en masse madrester, drak rosévin og så på den smukke, smukke solnedgang. Sådan nogle dejlige dage skal man huske…

Rabarbermarmeladen her skal jeg spise hele sommeren, for den er fænomenal. Den kan spises på alt fra brød til pandekager, skyr til ost og så smager det bare helt fantastisk af sommer! Den er lavet uden geleringsmiddel og med mindre sukker end vanligt, hvilket gør den en smule tyndere end andre marmelader, men smagen er lige som den skal være!

Rigtig god kogelyst 🙂

FullSizeRender_3

Ingredienser (1 stort syltetøjsglas)

  • 500 g rabarber
  • 200 g sukker
  • 1 øko citron
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 1 vaniljestang

Endvidere: et stort syltetøjsglas (eller to små) og eventuelt 1 tsk atamon.

Fremgangsmåde

  1. Skyl rabarber grundigt og skær top og ender af. Der skulle gerne være ca. 400 g rabarber herefter. Hak dem i stykker af 1 cm.
  2. Kom rabarber, sukker, 1/2 dl citronsaft, 1 tsk fintrevet citronskal og kardemomme i en gryde.
  3. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og kom dem og stangen i gryden. Giv massen et opkog, skru ned og kog i 3-5 minutter. Jeg kan godt lide, at rabarberne er kogt ud, så jeg kogte dem i 5 minutter.
  4. Sluk for varmen og kom eventuelt atamon i marmeladen. Hæld marmeladen i et skoldet syltetøjsglas og opbevar i køleskabet. Servér på skyr, pandekager, brød, kiks, ostebordet, i lagkagen… der er ingen grænser.

Velbekomme 🙂

FullSizeRender_2

FullSizeRender_1

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rødbedebygotto med smørstegte asparges