• ···
10 opskrifter med grønne proteiner

Quinoasalat med blodappelsin

FullSizeRender

FullSizeRender

IMG_5471

Jeg drømmer om forår og solferie for tiden og at vågne op til et snebeklædt landskab, som i morges, gør bestemt ikke rejsefeberen mindre. Men selvom jeg ikke er det store vintermenneske og sneen forsvandt efter et par timer, er der altid noget, jeg glæder mig til om vinteren, nemlig søde, saftige, sure og bitre appelsiner. Og nu er appelsinsæsonen endelig kommet!

Jeg får altid følelsen af spontan sundhed, når jeg sætter tænderne i en appelsin – de strutter og smager simpelthen bare af vitaminer og vitalitet – og samtidig er de modne appelsiner et pragteksempel på, hvorfor råvarer skal bruges, når de er i sæson. I Danmark er appelsiner er bedst i vinterperioden og derfor skal vi bruge dem netop nu.

Dagens salat er lavet med blodappelsiner, men udelukkende på grund af deres udseendsmæssige wow-faktor, så hvis I hellere vil bruge almindelige appelsiner, gør I bare det. Udover at bruge appelsinerne i salater eller spise dem, som de er, kan de også spises om morgenen ovenpå yoghurt og müsli og saften kan bruges som dressing på salater eller som smagsgiver i kager og glasur.

God hakkelyst 🙂

Tip: salaten kan sagtens laves et par timer før den skal spises, men vent med at komme appelsinskiver og cashewnødder i til umiddelbart inden servering, ellers bliver salaten våd og nødderne bløde.

Ingredienser (4 pers)

Salat

  • 300 g hvid, rød eller sort quinoa
  • 2 forårsløg
  • 10 små radisser
  • 1 moden avocado
  • 1 god håndfuld bredbladet persille
  • 1 bundt mynte
  • 3 blodappelsiner
  • 50 g saltede cashewnødder

Dressing

  • Saften af 1 lime
  • 3 spsk olivenolie
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Skyl quinoa grundigt i en si og kog den i forholdet 1 del quinoa til 2 dele vand i ca. 10 minutter. Sluk for varmen, rør 1 tsk salt i og lad quinoaen trække i 5 minutter. Stil til side.
  2. Snit forårsløg fint. Skær top og bund af radiserne og skær dem i tynde skiver. Udsten avocadoen og skær kødet i små tern. Skyl mynte og bredbladet persille og hak det groft. Kom grøntsagerne i en stor skål sammen med quinoa.
  3. Skær skallen af appelsinerne og skær dem i 1 cm tykke skiver. Kom halvdelen af appelsinskiverne  op i skålen med quinoa og grøntsager. Bland en dressing af limesaft, olivenolie, salt og peber og vend den i salaten. Smag til med salt og peber.
  4. Anret salaten på et stort fad umiddelbart inden servering og dekorér med resten af appelsinerne og saltede cashewnødder.

Velbekomme!

FullSizeRender-2

IMG_5468

 

 

 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 opskrifter med grønne proteiner