Julemuffins med æble og kanel

Proteinrig havregrød med banan, kokos og kanel

img_1491

fullsizerender_1

En af mine kollegaer fortalte forleden dag, da vi sad og snakkede om mad og madvaner, at hun spiste havregrød med æg om morgenen.

Altså som i, at hun blandede et råt æg i sin ellers så perfekte havregrød. Bvard! Det lød mærkeligt, synes jeg!

Jeg har godt nok hørt om morgenmadsritualet før, jeg ved for eksempel, at mange crossfittere kommer et råt æg i morgengrøden for at skrue op for proteinindholdet, men tanken tiltalte mig virkelig ikke – jeg forestillede mig kun lange, hvide tråde af råt æg, der snoede sig igennem den fine grød.

Min kollega insisterede imidlertid på, at jeg ikke ville kunne smage ægget eller ville finde hvide tråde i grøden, men at det om noget kun ville give en mere cremet oplevelse. Jeg var stadig skeptisk, men måtte hjem og prøve det for mig selv.

… Og jeg må sige, at det var en langt bedre oplevelse, end jeg havde regnet med. Ægget kunne slet ikke smages og grøden mættede meget længere bedre med det ekstra proteintilskud. Tanken om æg lurerede godt nok stadig i mit baghoved, men kun i en sådan grad, at jeg stadig har spist havregrød til morgenmad de sidste to dage.

Så vær modige og prøv opskriften (hvis I ikke allerede har prøvet det)! I bliver overraskede 🙂

img_1461

Ingredienser (1 pers)

  • 1 moden banan
  • 1 dl finvalsede havregryn
  • 1 dl mælk
  • 1 dl vand
  • 1/2 tsk kanel
  • 1 tsk kokosmel
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 1/4 tsk salt
  • 1 æg

Endvidere: nødder, kerner eller andet topping.

Fremgangsmåde

  1. Mos bananen i en lille gryde. Tilsæt havregryn, mælk, vand, kanel, kokosmel, vaniljepulver og salt. Kog grøden under omrøring i 5-10 minutter ved middelvarme.
  2. Når grøden er kogt ind og er forholdsvis tyk, slukkes der for varmen og ægget tilsættes. Rør hurtigt og grundigt rundt indtil ægget er helt opløst i grøden, ca. 1 minut.
  3. Kom havregrøden i en skål og pynt med jeres favorittopping.

Velbekomme 🙂

img_1490

img_1464

 

 

   

2 kommentarer

  • ane mette

    det skal prøves

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kitchenbyeve

      Dejligt at du har mod på at prøve grød med æg, Ane Mette. Jeg er overbevist om, at du vil kunne lide det 🙂 Kh E

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julemuffins med æble og kanel