• ···
Sunde efterårsmuffins med æble og kanel

Pølsehorn og Paris

IMG_0367

IMG_0368

IMG_0370

Har pølsehorn og Paris noget med hinanden at gøre, tænker I nok? Og nej, det har de ikke. Ikke andet end, at jeg tager til Paris i morgen og at jeg har bagt pølsehorn til flyveturen.

Som I måske husker, er jeg typen, der altid har min egen mad med, når jeg rejser og selvom flyveturen til Paris er kort, kan jeg godt begynde at svede bare ved tanken om, ikke at have en snack med i håndbagagen. Og derfor lavede jeg pølsehornene 🙂

Udover soyapølser er pølsehornene fyldt med en dejlig tomatcreme, som erstatning for den klassiske og sukkerholdige ketchup. Tomatcremen smager rigtig godt, men hvis I vil, kan I spare tid, ved at springe cremen over.

Og så til det vigtige! Har I været i Paris?? Jeg har nemlig aldrig været der før og tager derfor meget gerne imod tips og tricks? Og anbefalinger til lækre restauranter! Og gode kaffesteder! Og seværdigheder! Bare kom med det hele! 🙂 – jeg glæder mig sådan til at opleve byen!

Rigtig god mandag.

Ingredienser (16 stk)

Dej

  • 2,5 dl lunken vand
  • 12,5 g gær
  • 1/2 spsk salt
  • 2 spsk rapsolie
  • 50 g havregryn
  • 100 g fuldkornsrugmel
  • Ca. 225-250 g hvedemel

Tomatcreme

  • 1 lille løg
  • 1/2 ds hakkede tomater
  • 1 spsk olivenolie
  • 3 spsk eddike
  • 3 spsk rosiner
  • 1 stor spsk paprika
  • 1 tsk salt & peber

Endvidere: 2 ds soyapølser á 8 stk (jeg brugte de her fra Nutana, som fås i helsebutikker)

Fremgangsmåde

  1. Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt de øvrige ingredienser og kom melet i lidt ad gangen. Ælt dejen godt igennem og lad den hæve overdækket i 30 minutter.
  2. Lav tomatfyldet imens. Skær løget i grove tern og kom det i en blender sammen med resten af ingredienserne (undtagen soyapølserne). Blend indtil massen er uden klumper. Smag til med salt og peber.
  3. Rul dejen ud på et meldrysset bord, så den har en tykkelse på ca. 1 cm. Skær herefter dejen ud i lange strimler (strimlernes bredde, skal have samme længde som pølserne) og skær så dejen tværs over i skrå firkanter, så den får et mønster som ruder i et spil kort.
  4. Kom en klat tomatfyld i midten af hver dejfirkant, læg en pølse på og rul dejen omkring. Tomatfyldet er tyndt og vil flyde ud af siderne – det gør ikke noget. Gentag processen. Læg pølsehornene på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve imens ovnen opvarmes til 200 grader. Hvis der er overskydende dej tilbage, kan det formes til flûtes eller boller.
  5. Bag pølsehornene i ca. 15 minutter i midten af ovnen.

Velbekomme! – og så håber jeg, at I har nogle gode Pariser-råd til mig 🙂

IMG_0371

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde efterårsmuffins med æble og kanel