• ···
Sunde chokoladebarer

Pizza med friske figner og gedeost

FullSizeRender_1

IMG_1662

IMG_1660

Oh ve, oh skræk. Jeg skal hjem fra Fuerteventura i dag.

Jeg har virkelig nydt min uge hernede og jeg vil nødig hjem, men når det ikke kan være anderledes, så jeg glæder mig nu til at komme hjem til ham med skægget.

Hvis det ikke var fordi jeg er sikker på, at der står varm mad klar, når jeg kommer hjem, så kunne dagen i dag godt være fastfood-dag – for eksempel i form af en snasket købepizza. Vi har dyrket sport hele ugen og været ultra sunde på alle leder og kanter, så noget fedtet mad, ville ikke være af vejen.

Men imens jeg må nøjes med at drømme om pizza i dag, kan I stadig nå at lave den. Her får I nemlig opskriften på en lækker, hjemmelavet én med figner og gedeost.

God fornøjelse 🙂

Ingredienser (1 stor pizza)

Bund

  • 13 g gær
  • 1 1/4 dl lunken vand
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk olivenolie
  • 100 g hvedemel
  • 50 g durummel eller Tipo 00 (Italiensk hvedemel)
  • Ca. 75 g fuldkornsmel (jeg brugte fuldkornsrugmel)

Topping

  • 1 dåse tomatpuré
  • 1 stort løg
  • 1 rulle gedeost
  • 6 friske figner
  • Olivenolie
  • Timian
  • Oregano
  • Salt og peber
  • Eventuelt et par håndfulde rucola og parmesanost til drys.

Fremgangsmåde

  1. Opløs gæren i vandet og tilsæt de øvrige ingredienser lidt ad gangen. Ælt dejen på bordet med hænderne i et par minutter og tilsæt mere mel, hvis dejen er for klistret. Stil den til hævning i ca. 40 minutter.
  2. Tænd ovnen på 275 grader, når der er 10 minutter tilbage af hævetiden.
  3. Rul dejen ud på et meldrysset bord, så den får samme størrelse som en bageplade. Læg den udrullede dej på en bageplade med bagepapir og pensl den med lidt olivenolie. Forbag pizzabunden i 2 minutter.
  4. Skær løget og gederullen i skiver, og skær fignerne i tynde både.
  5. Når pizzaen har forbagt, tages den ud og toppingen kommes på. Start med et lag tomatpuré, derefter løgskiver, gedeost og friske figner. Krydr pizzaen godt med timian, oregano, salt og peber og bag den i ovnen i ca. 6-8 minutter. Den må gerne blive let brændt i kanten, men hold godt øje med den.

Stænk pizzaen med olivenolie inden servering og top eventuelt med rucola og parmesanost.

Velbekomme 🙂

FullSizeRender

IMG_1666

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde chokoladebarer