• ···
Gulerods-squashtærte

Pesto med mandler, mynte og basilikum

FullSizeRender(75)

FullSizeRender(77)

Forleden aften lavede jeg en hurtig pastasalat med en hjemmerørt mandel-myntepesto. Normalt synes jeg, at pastasalater kan være en tør fornøjelse at spise, men når de vendes med en pesto, som den her, klæber pastaskruerne ikke sammen og retten får en frisk, let og sommerlig smag af mynte. Pestoen kan laves med næsten alle slags nødder og med lige så mange forskellige slags krydderurter, det er bare at vælge dem I holder mest af. Jeg lavede pestoen med mandler, mynte og basilikum, men hvis I hellere vil bruge andre nødder og krydderurter, erstatter I bare ingredienserne med det I nu synes.
Jeg gemte lidt pesto til næste dags frokost, og brugte det som pålæg på en grovbolle med gulerodsstrimler og hytteost.

IMG_7943

Opskriften giver en mængde pesto svarende til et lille syltetøjsglas.

God fornøjelse 🙂

Ingredienser:

100 g mandler
1-2 fed presset hvidløg
1 håndfuld frisk mynte
3 håndfulde frisk basilikum
20 g revet parmesan
Ca. 1 dl god olivenolie
Salt og peber

Fremgangsmåde:

1) Rist mandlerne på en tør pande indtil de får lidt farve. Hold godt øje med dem – de brænder hurtigt på. Lad dem køle lidt af bagefter.

2) Kom mandlerne i en blender sammen med de øvrige ingredienser og blend indtil massen er jævn, men stadig har en rustik konsistens. Tilsæt eventuelt mere olivenolie hvis pestoen ikke vil blendes ordentligt. Smag til med salt og peber.

3) Kom pestoen i et syltetøjsglas eller en anden lufttæt beholder og opbevar den i køleskabet. Pestoen holder sig frisk og lækker i op til 3 dage.

Velbekomme 🙂

FullSizeRender(78)

FullSizeRender(76)

English: A good homemade pesto is always my saviour when I am making pasta salads. The pesto prevents the pasta from drying out and provides a fresh flavour of mint to the salad 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gulerods-squashtærte