• ···
Chiagrød med vanilje og friske bær

Peanutkugler

IMG_8829

FullSizeRender_1

Lige nu sidder ham med skægget og jeg i en bil på vej til Frankrig, hvor han skal ned at cykle et laangt cykelløb og så holder vi ferie bagefter. Jeg skal heldigvis kun være tilskuer til cykelløbet, så de næste 10 dage bliver 100% ferie for mig!

Sammen med en masse sommertøj og cykeludstyr har jeg pakket bilen med tursnacks, hvor jeg blandt andet har lavet de her peanutkugler, der både indeholder lidt af det søde og lidt af det salte og derfor fungerer som snacks, men også som sundt slik. De er virkelig gode og snickersagtige og kræver tilmed meget lidt arbejde.

Vi spiser peanutkuglerne håndvarme, da de jo er kommet med på tur, men de smager bedst kolde, direkte fra fryseren. Man kan derfor snuppe en, når sukkertrangen melder sig, før eller efter træning eller bare til en kop kaffe om eftermiddagen – samtidig kan de holde sig i op til halvanden måned i fryseren. Sunde søde sager på lager. Win win!

Jeg giver bloggen en ferie de næste 10 dage, hvor vi selv er på ferie og vender tilbage igen, når vi er hjemme igen. Jeg glæder mig rigtig meget til at opleve Frankrig til bils, særligt Bastilledagen – Frankrigs nationaldag – på torsdag, hvor jeg forventer lækker fransk mad, vin og masser af national stolthed, hvor end vi går hen!

À bientôt 🙂

I kan som altid følge med på Instagram, hvor jeg deler ud af madbilleder fra vores ferie.

FullSizeRender

Ingredienser (30-40 stk)

  • 100 g saltede peanuts
  • 100 g havregryn
  • 1 tsk kanel
  • 400 g friske dadler
  • 2 spsk peanutbutter (stuetemperatur)
  • 2 spsk kokosolie (stuetemperatur)

Fremgangsmåde

  1. Kom peanuts, havregryn og kanel i en blender og blend det hele til fint mel. Kom det i en skål.
  2. Udsten dadlerne og smuldr dem ned i skålen med fingrene. De skal være helt udmosede. Tilsæt peanutbutter og kokosolie og ælt dejen sammen med hænderne til en klistret, sammenhængende masse.
  3. Rul nu dejen til små kugler. 1/2 spsk dej 1 svarer ca. til 1 peanutkugle. Dejen klistrer meget, så skyl eventuelt hænderne med lunken vand en gang imellem. Læg kuglerne på et fad med film og opbevar dem i fryseren. Servér isnende kolde.

Velbekomme 🙂

IMG_8831

IMG_8832

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chiagrød med vanilje og friske bær