• ···
Indian Summer: 7 lækre sensommeropskrifter

Peanutbarer til madpakken

IMG_0199

IMG_0204

IMG_0196

De her peanutbarer er noget nær det bedste, jeg nogensinde har lavet!

Min begejstring skyldes nok, at jeg er helt vild med peanut butter, for hvis I ikke bryder jer om det, skal I nok ikke lave dem, da smagen er ret gennemtrængende. Men gode er de altså!

Jeg lavede barerne til mine studiepiger forleden dag, da jeg syntes, at de fortjente en snack på en af de lange skoledage, og de blev spist rub og stub. Det er altid så dejligt, når andre deler ens unaturligt store begejstring for mad.

Barerne er nemme og hurtige at lave, da de ikke skal bages i ovnen og derudover er ingredienslisten ret overkommelig. Brug barerne som eftermiddagssnack i madpakken, ‘kage’ til kaffen eller som et skud energi før eller efter træning. De er gode til det hele!

… mmm, jeg bliver helt lækkersulten igen…

Ha’ en dejlig torsdag 🙂

Ingredienser (ca. 21 stk):

  • 180 g havregryn
  • 95 g usaltede peanuts (jeg brugte saltede, og skyllede dem i vand)
  • 300 g peanut butter
  • 170 g akaciehonning
  • Kornene af en vaniljestang eller 1 tsk vaniljepulver
  • 80 g mørk chokolade, gerne 85 %
  • Evt. 1-2 spsk frysetørrede hindbær

Fremgangsmåde:

  1. Rist havregrynene på en tør pande i ca. 10 minutter. Rør jævnligt.
  2. Skyl peanutsene (hvis I bruger saltede peanuts) og hak dem fint. Kom dem i en skål sammen med havregryn.
  3. Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og kom kornene over i skålen med havregryn og peanuts (gem vaniljestangen).
  4. Varm en pande op til middelvarme og kom peanut butter, akaciehonning og vaniljestang på. Rist massen under omrøring indtil den samler sig, det tager ca. 3 minutter. Kom massen over i skålen med havregrynene og rør rundt.
  5. Beklæd en firkantet form med bagepapir og pres peanutmassen ud i et jævnt lag (2-3 cm i tykkelse). Stil formen i køleskabet i 45 minutter.
  6. Smelt chokoladen i mikroovn eller over vandbad. Skær peanutmassen ud i ca. 21 barer og brug en teske til at trækken chokoladen hen over barerne i en glidende bevægelse. Pynt eventuelt med frysetørrede hindbær. Afkøl barerne let inden de spises.

Barerne holder sig friske og gode i en lufttætbeholder i køleskabet i ca. 5 dage.

Velbekomme 🙂

IMG_0201

IMG_0202

IMG_0197

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indian Summer: 7 lækre sensommeropskrifter