• ···
Laksepariserbøf med rødbedetopping

Morgenmadspizza med spejlæg

FullSizeRender(23)

IMG_6383

Jeg har længe tænkt på, at jeg ville lave en morgenmadspizza til søndagsbordet, og i dag fik jeg endelig gjort det. Pizzaerne er virkelig flotte og særlig gode til morgenmads- eller brunchgæster, da der er masser af mad. Og jeres gæster vil uden tvivl tro, at I har stået i køkkenet hele morgenen, så flotte som pizzaerne er 🙂

Tip: Pizzadejen kan med fordel hæve i køleskabet natten over, men den kan også laves umiddelbart før den skal bruges.

Ingredienser (2 pizzaer/6 sultne personer):
Bunde
4 dl koldt vand
25 g gær (hvis dejen hæver i køleskabet natten over, bruges der kun 10 g gær)
1 spsk salt
50 g durummel
50 g speltmel
200-300 g fuldkornshvedemel
200 g hvedemel

Topping
300 g frossen spinat
2 spsk olivenolie
1 rødløg
100 g revet ost
1 rødløg
6 æg
1 spsk kapers
Salt og peber
Frisk basilikum

Fremgangsmåde:
1) Opløs gæren i vandet og bland salt og de to slags mel i. Der er stor forskel på mel, særligt hvis I bruger stenkværnet mel, så prøv jer frem med mængden. Ælt til sidst dejen på bordet i 2-3 minutter. Dejen skal klistre lidt til fingrene, men stadig være smidig.

2) Lad dejen hæve et lunt sted i 30 minutter (eller i køleskabet natten over).

3) Optø den frosne spinat. Si spinaten for overskydende væske, så den ikke er våd.

4) Tænd ovnen på 270 grader (ikke varmluft) og sæt en bageplade på midterste ovnrille.

5) Skær løget i tynde skiver.

6) Del dejen i to lige store dele og rul dem aflangt ud på køkkenbordet, én af gangen. Kom lidt mel på køkkenbord og kagerulle, så dejen ikke sidder fast.

7) Læg pizzabundene på et stykke bagepapir og form tykke kanter, så æggene ikke glider af. Pensl bundene med olivenolie.

8) Fordel spinat, revet ost og løg på bundene, og bag pizzaerne på den varme bageplade i ovnen i 6 minutter. Tag den herefter ud, og slå 3 æg ud på hver pizza. Drys med kapers, salt og peber.

Picfx(7)

9) Bag pizzaerne færdige i ca. 8 minutter og pynt med frisk basilikum.

Servér pizzaerne med det samme, som en del af et overdådigt søndagsmorgenbord med kaffe og andre gode sager. Velbekomme 🙂

IMG_6381

IMG_6380

IMG_6383

English: This morning I made this crunchy breakfast pizza with fried eggs spinach and onion. It was so good! Have a lovely Sunday 🙂

   

2 kommentarer

  • KH

    De ser bare så lækre ud! Tror du, det er muligt, at fryse dem? Måske uden æggene?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kitchenbyeve

      Tak Kirstine:) Ja det er helt sikkert muligt – også med æggene på. Det gjorde jeg selv. Knus E

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Laksepariserbøf med rødbedetopping