• ···
Vegetarlasagne

Én morgenmadspandekage, tre slags topping

IMG_7420(1)

IMG_7460

Morgenmadspandekage, bananpandekage eller proteinpandekage – den her pandekage har mange forskellige navne, men den er egentlig én og samme slags, fordi jeg altid laver den på samme måde: med banan og æg (protein).

Jeg spiser næsten pandekager hver morgen, fordi de er super hurtige at lave og mætter godt, og så består de af gode og sunde ingredienser, hvilket er helt perfekt om morgenen, når man skal have en god start på dagen.

Bananen tilfører samtidig en dejlig sødme til pandekagerne, så det er lidt som at spise dessert, bare uden sukker. Det er da dejligt 🙂

Tip: Hvis I laver pandekagen er til jeres mænd, vil jeg anbefale at bruge tre æg i stedet for ét. De spiser som regel lidt mere, de mænner.

Ingredienser (1 stk):

Pandekage

  • 1 moden banan
  • 1 stort æg
  • 10 g proteinpulver med vaniljesmag (kan udelades)
  • 1/2 tsk kanel
  • 1 knsp salt
  • Rapsolie eller smør til stegning

Topping
1: 1 spsk skyr + 2 tsk frysetørrede hindbær + 3-4 jordbær
2: 1 spsk skyr + 1 banan + 1 håndfuld nødder + lidt blåbær
3: 1 spsk skyr + 5-7 kirsebær + 3-4 g jordbær + bananchips

Fremgangsmåde:

  1. Mos bananen i en skål. Tilsæt de øvrige ingredienser til pandekagen og rør godt rundt.
  2. Varm en pande op med lidt olie eller smør og steg pandekagen i 3-4 minutter på hver side.
  3. Vælg det ønskede topping og anret det med pandekagen med den ønskede topping.
  4. Hvis I bruger topping nr. 2, så skær bananen over på langs (med skræl) og steg den på panden i 3-5 minutter på hver side. Anret herefter som vist på billedet (bananen skrælles først, når den spises sammen med pandekagen).

Servér eventuelt pandekagen med lidt akaciehonning og en god kop kaffe.

Velbekomme 🙂

IMG_7424

IMG_7462

English: I almost eat banana pancakes every morning. I love that they are filled with good and healthy ingredients and that they can be topped with whatever yogurt fruit and nuts I feel like 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegetarlasagne