• ···
Hvidkålssalat med ristede hasselnødder og æble

Lynwok med hvidkål, æg og sur-sødsauce

FullSizeRender_2

FullSizeRender_1

IMG_18951, 2, 3 og så er der wok! Meget længere tager det ikke.

Så snart grøntsagerne er hakket og sur-sødsaucen er blandet, går der ikke mange minutter før aftensmaden er i hus. Omkring 15-20 minutter, vil jeg tro. Grøntsagerne kan I variere i det uendelige og efter hvad I bedst kan lide – jeg brugte hvidkål, da det er kålsæson for tiden og de grønne bønner kom med, fordi min skæggede mand er vild med dem.

Sur-sødsaucen smager rigtig dejligt, men kan springes over, hvis I synes der er for mange ingredienser i, erstat den i stedet med sesamolie eller en god soja- eller chilisauce. Min anbefaling er dog at tilføje sur-sødsaucen, da den giver retten en dejlig asiatisk smag.

Wokretten er særligt god at servere for mænd (det kan endda være, at de selv har mod på at lave den), da den er lynhurtig at lave og indeholder masser af proteiner. Opskriften giver mad til 4 personer.

God kogelyst 🙂

Sur-sødsauce

  • 1 spsk sukker
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 spsk fiskesovs
  • 2 spsk soya
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1/2 – 1 rød chili

Øvrige ingredienser

  • 125 g fuldkornsnudler
  • 3 spsk sesamfrø
  • 2 skalotteløg
  • 3-4 gulerødder
  • 1/2 hvidkål
  • 1 pakke friske grønne bønner
  • 1 broccoli
  • 1-2 spsk kokos-eller olivenolie
  • 3 æg
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Kog nudlerne i usaltet vand, som anvist på pakken. Skyld dem i koldt vand og afdryp dem i en si.
  2. Rist sesamfrøene på en tør pande til de er let gyldne.
  3. Hak skalotteløg fint, halvér gulerødderne og skær dem i skrå, mundrette skiver. Snit hvidkålen i tynde strimler.
  4. Nip og halvér bønnerne, skær broccolihovederne af stokken og halvér dem, hvis de er store. Kom begge dele i en stor skål med 1 tsk salt, dæk dem med kogende vand og lad dem trække i ét minut. Afdryp dem i en si og skyl med koldt vand. Slå æggene ud i en skål og pist dem sammen med lidt salt og peber.
  5. Varm en wok op med 1 spsk olie og steg løg og gulerødder ved høj varme i ca. 3 minutter. Tilsæt broccoli og bønner og steg videre i 2 minutter. Skub grøntsagerne til side, kom lidt olie på den frie side af wokken og hæld æggemassen på. Rør hurtigt rundt indtil æggene er stegt og har konsistens som røræg. Kom hvidkål, nudler og sur-sødsauce ved og vend godt rundt i ét minut. Servér wokretten straks med sesamfrø, basilikum, sesamolie og en god soja- eller chilisauce.

Velbekomme 🙂

IMG_1894

FullSizeRender

*Indlægget indeholder affiliate links.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvidkålssalat med ristede hasselnødder og æble