• ···
Rødbedebøffer

Lun pastasalat med varmrøget laks

IMG_6758

IMG_6759

I går havde jeg en travl dag, hvor jeg afleverede eksamensopgave, fejrede at jeg havde afleveret eksamensopgave og var sammen med min familie senere på dagen. Det endte derfor med, at jeg kom sent hjem og havde brug for noget hurtig mad. Jeg endte med at lave den her pastasalat, som mætter rigtig godt og er fyldt med fuldkorn og protein 🙂

God fornøjelse!

Ingredienser (2 pers):

  • 2 stykker varmrøget laks (á 125 g)
  • 200 g pastaskruer (gerne fuldkorn)
  • 7 soltørrede tomater (i olie)
  • 1 dåse kogte kikærter
  • 1/2 bakke rucola
  • 1 lille rødløg (eller syltede rødløg, hvis I har)
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Kog pastaen i rigeligt, letsaltet vand, i ca. 12 minutter.
  2. Skyl imens rucola i en si og lad det afdryppe. Skær rødløget i fine både og dræn kikærterne for vand. Hak de soltørrede tomater groft (tør ikke olien af tomaterne, da den fungerer som dressing).
  3. Når pastaen har kogt, hældes vandet fra og alle ingredienserne, undtagen laksen, blandes sammen i en skål.
  4. Smuldr herefter det ene stykke laks ned i pastasalaten og bland godt rundt. Smag til med salt og peber.
  5. Anret pastasalaten på to tallerkener og top hver portion med et halvt stykke laks.

Velbekomme 🙂

IMG_6761

IMG_6760

English: I really like this easy-to-make pasta salad. It is perfect for those long days where you get home too late and just need some healthy fast food 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rødbedebøffer