• ···
Bananbrød

Kartoffelsalat med citronolie, rucola og ristede pinjekerner

FullSizeRender(96)

FullSizeRender(95)

Jeg hører tit små fugle synge om, at kartoflen skal bandlyses fra det danske køkken. Argumenterne går på, at grøntsagen indeholder for meget stivelse, for mange kulhydrater og så videre… Men det er da ærgerligt, at kartoflen skal have sådan et blakket ry, når den igennem tiden, har mættet millioner af mennesker på grund af sin billige produktionsmåde og sit høje næringsindhold.
Heldigvis er der stadig nogle, der synes, at kartoflen indeholder gode næringsstoffer, mætter godt og sætter pris på både bagekartofler, rösti og kartoffelmos. Jeg er én af dem! 🙂 Særlig her om sommeren synes jeg, at kartofler (og i særdeleshed nye kartofler) er helt uundgåelige og uundværlige. De hører simpelthen bare til på en dansk sommeraften, hvor der grilles, drikkes vin og hygges til langt ud på natten. Er det ikke rigtigt?

Den her salat er ikke en klassisk kartoffelsalat med cremefraiche og mayonnasie. Salaten er i stedet vendt i citronolie og eddike, som giver en helt fantastisk smag, samtidig med, at salaten er lettere end en traditionel kartoffelsalat.

Opskriften giver nok til 5-6 personer, hvis salaten serveres som tilbehør.

God fornøjelse 🙂

Ingredienser:

1 kg nye kartofler
1 bakke rucola
1 pose pinjekerner (55 g)
1 bundt asparges
1 dl citronolie (eller saften af 1 citron og 1/2 dl olivenolie)
2 spsk eddike
Havsalt og peber
Skallen af 1 øko citron
50-100 g parmesanflager

Fremgangsmåde:

1) Rens kartoflerne og kog dem i usaltet vand i ca. 15-20 minutter. Lad kartoflerne køle af og skær dem herefter i mundrette stykker. Kom dem i en stor skål.

2) Rist pinjekernerne på en tør pande indtil de er let gyldne. Hold godt øje med dem, da de har det med at brænde på.

3) Skyl rucola og hak det groft. Skyl asparges, knæk enderne af dem og hak dem i grove stykker.

4) Bland en dressing af citronolie (eller saften af 1 citron og 1/2 dl olivenolie), citronskal, eddike, salt og peber.

5) Bland alle ingredienserne sammen i skålen med kartoflerne, men gem lidt pinjekerner og parmesanflager. Smag salaten til og giv den eventuelt et ekstra skud olie, salt og peber. Den skal smage af noget.
Pynt til sidst med resten af pinjekernerne og parmesanflagerne og servér straks.

Jeg håber, at weekenden byder på godt vejr, så I kan komme ud at grille og nyde den danske sommer.

Velbekomme 🙂

FullSizeRender(97)

FullSizeRender(94)

English: Potato salad is a classic asset to the danish summer dinner. I made this one with lemon oil rucola and roasted pine nuts 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bananbrød