• ···
Jul // Quinoasalat med tre slags kål

Jul // Svamperisotto med fennikel og citron

FullSizeRender

IMG_2520

IMG_2518

Jeg elsker fyldig og cremet mad i juletiden og netop derfor er juletid lig med risottotid hjemme hos os.

Jeg har ikke spist den skønne ret siden starten af året, så da jeg kom på at lave det, for et par dage siden, glædede jeg mig helt vildt til at smage det igen.

Risotto kan som bekendt laves på et utal af måder, men for at holde det i juleånden kom jeg svampe, fennikel, og citron i den her. Svampene giver retten et dejligt bid, risene og fløden gør den utrolig cremet, og citron og fennikel tilfører et syrligt, lakridsagtigt strejf, som er nødvendigt i så fed og dejlig en ret.

Netop på grund af risottoens fedme, bør retten laves som weekendmad eller til særlige lejligheder – det er en rigtig luksusspise og retten fortjener at blive nydt med et godt glas vin, en I holder af og efterfølgende joggingbukser, så maven kan folde sig ud.

God kogelyst og god weekend 🙂

Ingredienser

  • 650 g blandede svampe (erstat eventuelt 150 g med tørrede svampe – det svarer til 30 g tørrede svampe)
  • 1 squash
  • 1 spsk smør
  • 1/2 fennikel
  • 1 løg
  • 1/2-1 rød chili
  • 300 g risottoris, eventuelt med svampestykker i
  • Ca. 7 dl grøntsagsbouillon
  • 1 dl fløde
  • 50 g parmesanost
  • Skal og saft af 1 øko citron
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Udblød de tørrede svampe i lunken vand i mindst 45 minutter. Skyl dem grundigt for sand, afdryp og stil til side.
  2. Skær de friske svampe i grove stykker og squash i fine tern. Varm en pande op med 1/2 spsk smør og sautér grøntsagerne ved høj varme, indtil de har afgivet al væske. Det tager lidt tid, så lav resten imens.
  3. Skær fennikel og løg i fine tern og chili i tynde skiver. Varm en stor tykbundet gryde op med 1/2 spsk smør og sautér grøntsagerne i 5 minutter. Krydr med salt, peber og eventuelt frisk timian. Tilsæt risottoris og steg videre under omrøring i 3 minutter. Hæld kogende bouillon ved og lad risene simre ved lav varme i ca. 15 minutter.
  4. Når risene er møre, tilsættes svampe (også de udblødte svampe), squash, fløde, halvdelen af parmesanosten og citronsaft og -skal. Vend godt rundt og smag til med salt og peber.

Servér risottoen på store tallerkner og drys hver portion med revet citronskal, parmesanost og eventuelt mere frisk timian.

Velbekomme 🙂

FullSizeRender

IMG_2516

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jul // Quinoasalat med tre slags kål