• ···
Jul // Asiatisk rødkålssalat med sesamolie, lime og ingefær

Jul // Mors ingefærkager

IMG_3250

IMG_3237

IMG_3244

I dag får I opkriften på min mors ingefærkager, som hun og jeg bagte i weekenden, sammen med en masse andre julegodter (som I kan se på billederne). Jeg har et helt specielt forhold til de her småkager, som minder mig om jul i mit barndomshjem, det at blive voksen og om min mors varme væsen.

Mit nostalgiske forhold til ingefærkagerne er formentlig noget af grunden til, at jeg netop synes, at de her småkager er verdens bedste, men jeg har senere fundet ud af – da jeg blev gammel nok til selv at stå for bagningen af småkagerne – at de faktisk er noget af det nemmeste bagværk overhovedet. De er fuldstændig idiotsikre, kan bikses sammen på ingen tid og så holder de i flere uger, hvis man ellers kan holde nallerne fra dem (hvilket kan være noget af en selvkontrolsøvelse). Smagen har lige præcis den friskhed (af ingefær), som andre julesmåkager mangler, samtidig med at sødmen fra sukkeret og fedmen fra smørret stadig gør dem til helt rigtige småkager. Så hvis jeg skal vælge én slags julesmåkager, som I skal bage i år, er det dem! De er simpelthen de bedste.

Jeg kunne skrive meget mere om ingefærkagerne, der som sagt, indeholder mange minder for mig, men de skal smages, før man virkelig forstår hvor gode de er – så jeg vil hellere anbefale jer at bage dem. Og mon ikke, at I danner jer jeres egne ingefærkage-minder? Det er jeg sikker på. Og ellers må I gerne låne mine 🙂

Tip: Ingefærkagerne kan også laves til juletræer, stjerner, hjerter, kagemænd og -koner, som kan dekoreres med glasur, kagepynt osv. Opdel blot dejen i mindre stykker, rul stykkerne ud i store cirkler á 1-1,5 cm tykkelse og udstik dejen med kageforme. Bagetiden er ca. 12 minutter.

Rigtig god bagelyst!

Ingredienser (40-50 stk)

  • 250 g smør
  • 25 g gær
  • 500 g sukker
  • 2 æg
  • 1 tsk stødt nellike
  • 2 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 500 g hvedemel

Fremgangsmåde

  1. Smelt smørret i en gryde eller i mikroovn og lad det køle let af. Opløs gæren i smørret, tilsæt sukker og æg og pisk indtil massen er luftig og sukkeret er opløst. Tilsæt krydderier og salt og pisk igen.
  2. Bland bagepulver og mel sammen og sigt det i dejen lidt ad gangen.
  3. Tænd ovnen på 175 grader almindelig ovn.
  4. Del dejen op i mindre stykker og tril stykkerne til lange pølser, der passer til længden på en bageplade og er 2,5 cm i diameter (de må endelig ikke blive for tykke). Læg pølserne på en bageplade med bagepapir med mellemrum – der kan være 3 pølser pr. bageplade.
  5. Bag pølserne i ovnen i ca. 15 minutter, indtil de er lysebrune i kanterne.
  6. Umiddelbart efter bagningen skæres de færdigbagte pølser (som nu er flydt ud på bagepladen) ud i skrå småkager med en skarp kniv. Lad ingefærkagerne køle helt af, inden de adskilles og opbevares i en lufttæt beholder eller nydes med en god kop kaffe og en I holder af.

Velbekomme 🙂

IMG_3243

IMG_3247

IMG_3256

 

 

 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jul // Asiatisk rødkålssalat med sesamolie, lime og ingefær