• ···
Jul // Citrussalat med ristede mandler og honning

Jul // Hvid chokolademousse med syrlig hindbærbund og brændte mandler

FullSizeRender

FullSizeRender

IMG_2290

IMG_2289

Nu bliver jeg nok farligt upopulær. Men jeg bryder mig ikke særlig meget om ris à l’amande!

Ideen om risengrød – som jeg ellers er stor fan af – med flødeskum, sukker og kirsebærsauce appellerer simpelthen ikke til min ellers så søde tand – det er en underlig blanding, som må være opfundet ved et meget mærkeligt tilfælde, er jeg sikker på. Oven i hatten forstår jeg ikke, at man skal spise så tung en dessert netop juleaften, hvor man lige har indtaget oceaner af and (det gælder selvfølgelig ikke mig), brunede kartofler, rødkål og sauce. Næh nej, ris à l’amande bliver nok aldrig en dessert for mig, men de fleste, jeg kender, er vilde med den traditionelle juledessert, så for ikke at træde flere over tæerne, lader jeg ris à l’amanden være for nu.

I mit ønske om en anden juledessert har jeg til gengæld fundet på et alternativ, som lige er en dessert for mig: en cremet, hvid chokolademousse med en syrlig hindbærbund og knasende sprøde, brændte mandler. Udseendsmæssigt ligner chokolademoussen ris à l’amanden overraskende meget (og derved ingen skulende blikke fra de andre middagsgæster juleaften) – men smagen er efter min mening meget bedre og moussen har en lethed, der er mere passende efter et tungt julemåltid. Se dét er en god dessert!

Så hvis I er nogle derude, der har det ligesom mig og længes efter en ny dessert juleaften, håber jeg, at det her har givet jer lidt inspiration. Desserten er under alle omstændigheder lækker, så den kan også laves alle andre dage end juleaften.

Tip: Lav chokolademoussen dagen før den skal spises, så den får tid til at sætte sig i køleskabet. Mandlerne skal først kommes på umiddelbart inden servering.

God fornøjelse 🙂

Ingredienser (3-4 pers)

Hindbærbund

  • 1 blad husblas
  • 60 g frosne hindbær
  • 25 g sukker
  • Kornene af 1/2 vaniljestang
  • Saften af 1 limefrugt
  • 2 spsk vand

Chokolademousse

  • 100 g hvid chokolade
  • 2 æggeblommer
  • 2 dl piskefløde
  • Kornene af 1/2 vaniljestang
  • 20 g sukker
  • 1 spsk citronsaft

Brændte mandler

  • 100 g mandler
  • 88 g sukker
  • 1/2 dl vand

Fremgangsmåde

  1. Hindbærbund: Læg husblassen i blød i koldt vand i 15 minutter.
  2. Varm imens de øvrige ingredienser langsomt op i en gryde og rør hindbærklumperne ud med et piskeris. Massen skal være jævn. Tag gryden af varmen efter 5-7 minutter og lad den køle af i 3 minutter. Vrid husblassen for vand, kom den i gryden og opløs den under hurtig omrøring. Fordel hindbærmassen i 3-4 glas og stil dem på køl i 40 minutter.
  3. Chokolademousse: Smelt den hvide chokolade over vandbad ved lav temperatur og pisk imens fløden til skum. Stil til side.
  4. Pisk æggeblommerne hvide med sukker og vaniljekorn og rør herefter den hvide chokolade og citronsaft i lidt ad gangen. Vend til sidst flødeskum i med en spatel og vend rundt indtil moussen har en jævn konsistens. Fordel moussen over hindbærbundene og stil glassene på køl natten over. Det gør ikke noget, at hindbærbundene ikke er stivnet helt, når moussen kommer på.
  5. Brændte mandler: Kom alle ingredienserne på en pande og skru godt op for varmen, rør konstant. Sukkeret vil først blive hvidt og tørt, for herefter at smelte. Bliv ved med at røre indtil sukkeret er brunt, flydende og næsten absorberet af mandlerne. Hæld massen ud på et stykke bagepapir og lad det afkøle helt, inden mandlerne brækkes fra hinanden og hakkes groft.
  6. Tag moussen ud 15 minutter inden servering og drys med hakkede mandler.

… Bedre end ris à l’amande, ikke? 🙂

IMG_2287

IMG_2281

IMG_2280

IMG_2294

   

4 kommentarer

  • Vi kan helt sikkert godt diskutere, hvorvidt ris a’la mande hører til julen – jeg er nemlig en stor fan af den traditionelle juledessert, selvom du har helt ret i, at det er et sjovt tidspunkt at servere det på…
    Til gengæld behøver vi ikke diskutere, hvor lækker denne dessert ser ud! Mums det kan kun smage så godt 😉

    Hav en dejlig jul Eva!
    Knus Anna

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kitchenbyeve

      Jeg tror helt sikkert, at jeg ville tabe diskussionen om hvorvidt ris á l’amande er en god juledessert eller ej, så der går vi ikke hen 😉 Tusind tak for din søde kommentar, Anna. Du må også have en rigtig glædelig jul! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jackie

    Hej.
    Den ser super lækker ud, desserten:)
    Er der noget andet, man kan bruge i stedet for husblas?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kitchenbyeve

      Hej Jackie 🙂 Tusind tak for din kommentar, desserten smagte rigtig dejligt, kan du tro!
      I stedet for husblas, kan du bruge ‘Agar Agar’, som er et vegetarisk geleringsmiddel, der er fremstillet af udtræk fra alger. Det kan købes i helsekostbutikker. Ellers kan du jo forsøge at lave hindbærbunden uden noget geleringsmiddel og så bare lade være med at komme vandet i, så det ikke bliver så flydende. Det bliver selvfølgelig ikke lige så stift, så det kan godt være, at bunden og moussen flyder ’sammen’ i glassene, men det smager jo stadig godt. Og ellers kan du måske komme moussen i glassene først, stille dem på køl et par timer og så komme hindbærmassen ovenpå, så tror jeg ikke, uden at være helt sikker, at de flyder sammen 🙂 Jeg håber at det gav dig nogle svar. God dag. Knus E

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jul // Citrussalat med ristede mandler og honning