• ···
Pandekager med hindbærcreme og jordbær

Indisk dal med mango og koriander

IMG_6548

IMG_6553

IMG_6552

Dal er en klassisk indisk ret, der i det her tilfælde er lavet på røde linser, kokosmælk og en masse krydderier.

Det tager lidt tid at lave retten, da den skal stå og simre over flere omgange, men den er på ingen måde svær at tilberede og resultatet bliver en smagsoplevelse uden sammenligning. Retten smager fantastisk godt! Faktisk så godt, at det er en af min kærestes yndlingsretter og vi spiser det derfor ret ofte herhjemme 🙂

Jeg serverede dal’en sammen med fulskornsris, græsk yoghurt, koriander og mango, men man kan også spise den uden tilbehør.

God kogelyst!

Ingredienser (4 personer):

  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1/2 dl olivenolie
  • 1 spsk rød karrypasta
  • 3 dl røde linser
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 dåse kokosmælk (400 ml)
  • 1 spsk stødt spidskommen
  • 1 spsk stødt koriander
  • 1 dåse hakkede tomater
  • Ca. 0,2 liter grøntsagsbuillon
  • 2 spsk græsk yoghurt 10%
  • Salt og peber

Endvidere: græsk yoghurt, 1 bundt koriander og 1 moden mango til pynt.

Fremgangsmåde:

  1. Pil og hak løg og hvidløg fint. Varm en tykbundet gryde op med olivenolie og lad løgene simre sammen med karrypasta i ca. 15 minutter ved middelvarme. Det er vigtigt, at blandingen ikke branker.
  2. Skyl røde linser grundigt i en si, indtil vandet der løber fra, er gennemsigtigt. Afdryp.
  3. Skyl peberfrugterne og skær dem i tern af 2×2 cm.
  4. Tilsæt kokosmælken til løgblandingen og lad det simre i 2 minutter. Tilsæt peberfrugt, linser, krydderier og grøntsagsbouillon og lad dal’en simre under låg i ca. 20 minutter.
  5. Tilsæt hakkede tomater, 2 spsk græsk yoghurt og krydr rundhåndet med peber. Lad dal’en simre i yderligere 10 minutter ved lav varme.
  6. Smag til med salt og peber og servér dal’en i store skåle på en bund af fuldkornsris eller som den er. Top hver portion med 1 spsk græsk yoghurt, mangotern og hakket koriander.

Velbekomme 🙂

IMG_6549

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pandekager med hindbærcreme og jordbær