• ···
Spicy chili sin carne

Indian Summer: 7 lækre sensommeropskrifter

IMG_0191

Jeg tror desværre, vi må erkende, at sommeren er ved at være forbi. Hvilken sommer? – får nogen måske lyst til at spørge, for nogen (mig) vil måske mene, at vi ikke har haft den bedste sommer i år.

Med sommerens tilbagegang går vi uundgåeligt går de kolde måneder i møde og for mig følger lysten til at lave simremad, drikke varm the og høre musik på sofaen, under et varmt tæppe.

Men inden efteråret for alvor træder i kraft, har jeg samlet 7 gode opskrifter, som jeg vil lave, for at få et sidste skud sommerenergi til at komme igennem de mørke måneder. Og så er der kun tilbage at håbe på, at sommeren viser sig fra sin gode side næste år.

God læselyst 🙂

1. Pandekager med hindbærcreme og jordbær

De her pandekager giver en dejlig sommerfølelse, da de både er fyldt med hindbærcreme og søde danske jordbær. Pandekagerne kan både spises som morgenmad og som sund dessert, da de kun indeholder sunde ingredienser. Hvis pandekagerne spises som morgenmad, kan de laves dagen før og varmes i mikroovnen om morgenen.

pandekager-med-hindbaercreme-og-danske-jordbaer01

2. Rød (Chia) Grød

Ligesom pandekagerne ovenfor, kan denne rødgrød både spises som morgenmad og sund dessert. Grøden er en nyfortolkning af den klassiske rødgrød og er ikke nær så sød, som den originale udgave. Grøden laves dagen før den skal spises og smager skønt og frisk af sommer, røde bær og cremet mandelmælk.

FullSizeRender

3. Mangosalat

Som madblogger skal man overveje sit brug af adjektiver og superlativer, så man ikke kommer til at oversælge sine opskrifter, men i det her tilfælde bliver jeg nødt til at sige, at den her mangosalat er den mest FANTASTISKE salat jeg nogensinde har smagt. Jeg vil ikke gå yderligere i detaljer, for så langt rækker mit ordforråd ikke, men jeg vil stærkt anbefale jer at lave den. Og så passer den næsten til alt 🙂

mangosalat0

4. Tærte med asparges, rosmarin og gedeost 

En ægte, fransk sommerfølelse er hvad man får i kroppen, når man spiser den her tærte. Rosmarin og gedeost er begge to ingredienser, der hører til det franske køkken, og hvis man nyder tærten sammen med et glas kølig rosévin, bliver det ikke meget mere sommeragtigt. Jeg er vild med den!

taerte-med-asparges-rosmarin-og-gedeost01

5. Spinatsalat med powerdressing

På varme sommerdage, består frokosten ofte af en salat serveret sammen med noget let tilbehør, så man ikke forspiser sig i heden. Den her salat er hurtigt lavet og har en dressing, der er så god, at den kan spises alene. For mæthedens skyld, vil jeg dog foreslå, at I også laver salaten. Salaten smager særligt godt sammen med asiatisk mad.

IMG_8808

6. Jordbærtærte med mascarponecreme, mørk chokolade og pistaciebund

Vi kan hurtigt blive enige om, at jordbærtærte er indbegrebet af dansk sommer. Den her udgave er lavet med mascarponecreme i stedet for mazarinmasse og pistaciebund i stedet for mørdejsbund. Tærten er uden tvivl en af mine yndlings sommerdesserter – den smager bare dejligt!

jordbaertaerte-med-mascarponecreme-moerk-chokolade-og-pistaciebund01

7. Choko-lagkage uden sukker, smør og mel

Hvis I er til sunde desserter, kan jeg varmt anbefale den her choko-lagkage med friske jordbær og passionsfrugt. Kagen er, som titlen afslører, lavet uden sukker, smør og mel, men hvis man ikke ved det, kan man ikke smage det. Kagen smager fuldstændig som en normal brownie. Snasket, fugtig og svampet…

FullSizeRender(29)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spicy chili sin carne