• ···
Cheesecake med passionsfrugt og oreos

Grønkålssalat med granatæblekerner og sennepsvinaigrette

IMG_0719

IMG_0728

IMG_0717

Lige siden jeg kom hjem fra Paris i lørdags, har jeg længtes efter en god, grøn salat med bid i. Jeg elsker at rejse og nyder at spise ny og anderledes mad, men jeg holder lige så meget af at komme hjem og genoptage madlavningen i mit eget køkken og selv bestemme hvordan jeg laver maden og hvilke råvarer jeg bruger.

Det er længe siden, jeg har lavet noget med grønkål (hvis overhovedet siden jeg startede bloggen?) og da kålsorten om nogen er kongen af ’salat med bid i’ og desuden er sprængfyldt med vitaminer og mineraler, kunne valget ikke være anderledes.

Tip: Ud over det der står i opskriften, ristede jeg 75 g mandler på en tør pande og krydrede dem med salt og serverede til salaten. Det gav lidt ekstra knas.

God hakkelyst 🙂

Ingredienser (4 pers)

  • 3-4 store blade grønkål
  • 1 granatæble
  • 1 æble
  • 4 spsk olivenolie
  • 1 1/2 spsk eddike
  • 1 spsk honning
  • 1 spsk dijonsennep
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Lav mandlerne først, hvis I vil have dem med i salaten.
  2. Rib grønkålsbladene af stilken, skyl dem grundigt og hak dem fint. Kassér stilken.
  3. Bland en vinaigrette af olivenolie, eddike, honning, dijonsennep, salt og peber. Hæld vinaigretten over grønkålen og lad det trække i 30-60 minutter.
  4. Halvér granatæblet, pil kernerne ud og sørg for, at de hvide skillevægge ikke kommer med. Fjern kernehuset fra æblet og skær det i smalle både.
  5. Anret grønkålen på et stort fad og drys med granatæblekerner, æblebåde og mandler.

Velbekomme 🙂

FullSizeRender

FullSizeRender_1

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cheesecake med passionsfrugt og oreos