• ···
Pølsehorn og Paris

From Paris With Love: Linsesalat incredible

IMG_0358

IMG_0355

Bonjour! Her får I en hilsen fra byernes by, Paris, hvor jeg gjorde min entré sent i går aftes. I får billeder senere – jeg har ikke nået at knipse nogle endnu 🙂

Dagens opskrift er lavet særligt til min ene bror, som ringede til mig forleden dag og sagde, at han ville være vegetar (I kan læse om episoden her), og samtidig spurgte om jeg ikke ville lave nogle mande-vegetaropskrifter til ham.

Jeg valgte at lave en salat med grønne linser til ham, da jeg rigtig godt kan lide linser, men desværre ofte glemmer at bruge dem i mine opskrifter. På den måde ville jeg få et måltid med linser og min bror ville få en god og mættende vegetarret – win-win!

Linsesalaten smager skønt af grillet peberfrugt, gedeost og balsamico, og så mætter den godt, hvilket jeg tror er vigtigt, når man laver grønne retter til mænd. Det er en god idé at bruge en god balsamicoeddike til dressingen, da det betyder meget for dens smag. Jeg brugte en fra Meyers, som nu er tom, men næste gang vil jeg købe den her fra Urtekram, som både er økologisk og ikke koster det hvide ud af øjnene.

Á bientôt! 🙂

Ingredienser

  • 250 g grønne linser eller belugalinser
  • 3 peberfrugter, gerne i forskellige farver
  • 1 lille pose spinat
  • 1 rødløg
  • 1 håndfuld frisk mynte
  • 3 spsk balsamicoeddike
  • 3 spsk olivenolie
  • Saften af 1/2 citron
  • Salt og peber
  • 100 g gedefeta eller anden fetaost

Fremgangsmåde

  1. Skyl linserne grundigt og kog dem i usaltet vand i ca. 15-17 minutter. Skyl dem i koldt vand og afdryp.
  2. Tænd imens ovnen på grill eller max varme. Rens peberfrugterne, skær dem i grove både og bag dem på en bageplade med bagepapir i ca. 15 minutter. De må skal blive pletvis brune, men ikke brankede, så hold godt øje med dem. Kom dem i en skål.
  3. Bland en dressing af balsamicoeddike, olie og citron og hæld dressingen over peberfrugterne.
  4. Skyl spinat, skær rødløg i tynde både og pluk mynten.
  5. Vend linser sammen med peberfrugter/dressing, spinat og rødløg. Krydr godt med salt og peber og anret nu salaten på et stort fad. Smuldr til sidst fetaosten henover og pynt med mynteblade. Hvis salaten skal bruges som frokost de efterfølgende dage, så smuldr først gedeosten henover salaten den dag, hvor salaten skal spises.

Servér salaten sammen med et groft stykke brød og eventuelt en skål med balsamicoeddike, olie, salt og peber til at dyppe i.

Bon appétit 🙂

Ps. Hvis I vil se billeder fra min tur til Paris, kan I følge mig på Instagram her 🙂

FullSizeRender

IMG_0353

* Indlægget indeholder et affiliate link.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pølsehorn og Paris