• ···

Fantastiske frugtboller med hvidtøl, figner og abrikoser

FullSizeRender(1)

FullSizeRender(2)

De her boller er virkelig lækre og meget anderledes i forhold til almindelige boller. Bollerne er blandt andet bagt med hvidtøl, som giver dem en sødlig smag af karamel og chokolade. Derudover tilfører fignernes frø et dejligt knasende bid til bollerne, når man sætter tænderne i dem. Kort sagt er de egentlig bare rigtig gode 🙂

Tips:
1) Der kan bruges alle former for tørret frugt i bollerne, hvis I ikke bryder jer om figner og abrikoser.
2) Bollerne har bedst af at hæve natten over i køleskabet, men ellers skal de bare tilsættes 30 g gær i stedet for 15 g, hæve i 1 time ved stuetemperatur, formes til boller og efterhæve imens ovnen varmer op.

God bagelyst 🙂

Ingredienser (ca. 12 boller):

1 hvidtøl á 33 cl (jeg brugte Carlsbergs “Kongens Bryg”)
2 dl græsk yoghurt eller skyr
1 dl koldt vand
15 g gær
15 g salt
150 g tørret frugt (jeg brugte figner og abrikoser)
75 g valnødder
2 spsk honning
80 g fuldkornsrugmel
220 g fuldkornshvedemel
Ca. 300 g hvedemel
1 spsk slå birkes til pynt

Fremgangsmåde:

1) Hak tørret frugt groft og valnødder fint.

2) Opløs gæren i en skål med græsk yoghurt og vand. Tilsæt resten af ingredienserne undtagen birkes. Melet skal tilsættes lidt ad gangen, da der er forskel på sugeevne – måske skal der bruges lidt mere, måske lidt mindre. Dejen skal ende med at have en konsistens som tyk havregrød.

3) Dæk skålen til med et fugtigt viskestykke og stil dejen på køl til næste dag (gerne 10-12 timer).

4) Tag dejen ud af køleskabet og lad den stå på køkkenbordet i en time. Efter 1 time tændes ovnen på 250 grader (almindelig ovn).

5) Form dejen til ca. 12 boller, ved at bruge to skeer og undgå at ælte i dejen. Placer bollerne på en bageplade med bagepapir og drys med blå birkes. Lad dem efterhæve imens ovnen varmer op.

Bollerne, inden de kommes i ovnen.

Bollerne, inden de bages.

6) Bag bollerne på midterste ovnribbe i ca. 15 minutter. Afkøl dem på en rist og server dem herefter med en skive moden ost, peanut butter og banan, eller helt uden noget.

Velbekomme 🙂

FullSizeRender(3)

English: Wholegrain buns with sweet caramel and chocolate brewed beer, dried figs and abricots. Very different but also very good.

   

2 kommentarer

  • Inga

    Jeg har bagt dem allerede 2 gange. De smager FANTASTISK! !!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kitchenbyeve

      De smager nemlig fantastisk!- det er jeg glad for, at du også synes 🙂 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jordbærtærte med mascarponecreme, mørk chokolade og pistaciebund