• ···
Pizza med kartoffel, mascarpone og rosmarin

Cremet moussaka med aubergine og kartoffel

FullSizeRender_1

IMG_9708

Puh ha. Jeg følte mig virkelig som et samlebånd i forgårs! Det kræver altså noget at vænne sig til en anden rytme, når man får et fuldtidsarbejde.

Jeg tror altid, at jeg kan nå de samme ting, som før jeg begyndte at arbejde – at træne i lang tid, at lave blogindlæg og at handle i halve og hele timer – men ens rytme ændrer sig altså bare, når der kommer et ekstra element ind i hverdagen.

Efter at have kørt hårdt på i sidste uge og være bagud med alting, bestemte jeg mig for at lave mad til to dage af gangen i den her uge, simpelthen for ikke at skulle bruge tid på det hver aften. Vi spiser ellers sjældent det samme flere dage i træk, så det var lidt med vemod, at jeg valgte den pragmatiske løsning.

Jeg snittede og hakkede og snittede og hakkede, så der var nok til aftensmad, frokost og aftensmad næste dag og jeg følte mig virkelig som et samlebånd. Det var noget af et arbejde, men næste eftermiddag kom al sliddet positivt igen, da jeg havde tid til at cykle en lang tur med ham med skægget, i stedet for at stå og lave mad. Jeg kan godt se, at vi må til at spise det samme flere dage i træk i fremtiden.

Moussaka er et virkelig lækkert alternativ til lasagne og minder meget om i konsistensen. Jeg er helt vild med den cremede aubergine-kartoffel-lasagne, faktisk så vild at jeg spiser for meget hver gang. Her er der i den grad potentiale for en ny aftensmadklassiker, hvis I mangler sådan en…

Rigtig god kogelyst 🙂

Obs. Jeg lavede to store fade med moussaka og dagens opskrift giver til ét stort fad, så skriv endelig til mig, hvis målene ikke passer. Så retter jeg det til.

IMG_9704

Ingredienser (4 pers)

  • 2 store auberginer
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 ds hakkede tomater
  • 1 ds tomatpuré
  • 1 pose granuleret soja mørk á 125 g (kan bl.a. købes i Rema 1000 og Meny)
  • 5 dl vand
  • 5-6 mellemstore kartofler
  • 1 pakke bechamelsauce
  • 3 spsk oregano + 1 tsk kanel + 1 tsk chili + salt og peber
  • 200 g revet ost (brug en moden ost med masser af smag)

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Skyl auberginer og skær dem i skiver af 1 cm. Læg skiverne på en bageplade med bagepapir, drys med salt og bag dem i ca. 15 minutter eller indtil de er let gyldne. Lav tomatsaucen imens.
  2. Pil og hak løg og hvidløg fint. Varm en stor tykbundet gryde op med olie og sautér løg i 2-3 minutter. Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré, granuleret soja, vand, oregano, kanel, chili og krydr med salt og peber. Lad saucen simre imens resten laves og smag den til med salt og peber inden moussakaen samles.
  3. Riv osten groft og skær kartoflerne i tynde skiver.
  4. Fordel halvdelen af aubergineskiverne i bunden af et stort ovnfast fad og kom halvdelen af tomatsaucen ovenpå. Så halvdelen af kartoffelskiverne og drys med halvdelen af osten. Kom resten af tomatsaucen over, resten af aubergineskiverne og resten af kartoffelskiverne. Hæld bechamelsaucen over og drys med resten af osten.
  5. Bag moussakaen i ca. 30 minutter ved 180 grader varmluft og lad den herefter stå 10 minutter ved eftervarme. Lad moussakaen hvile i 10 minutter og servér med en sprød grøn salat.

IMG_9705

FullSizeRender

   

1 kommentar

  • Alice Wischmann

    Din mor savner sandelig også dit dejlige selskab og din vidunderlige mad – glæder mig til i aften 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pizza med kartoffel, mascarpone og rosmarin