• ···
Klatkager af søde kartofler

Chiagrød med kokos, dadler og peanut butter

FullSizeRender_2

FullSizeRender

I dag får I opskriften på en chiagrød, som jeg lavede forleden dag. Normalt er jeg ellers ikke særlig vild med chiagrød, da jeg synes at frøene klistrer på en underlig, slimet måde, når de optager væske, men jeg havde købt en masse chiafrø på tilbud, så jeg blev nødt til at bruge dem på en eller anden måde.

Grøden minder om den her grød med peanut butter og banan, men jeg synes, at dagens chiagrød er bedre, da den er fastere i konsistensen. Og når der også er søde, friske dadler, kokos og peanut butter i, bliver morgenmaden ligefrem luksuriøs.

Chiagrøden laves aftenen før den skal spises, overnatter i køleskabet og serveres afkølet næste morgen. En nem måde at lave morgenmad på, da der stort set ikke er noget at forberede om morgenen.

God mandag 🙂

Ingredienser (1 pers)

Dag 1

  • 15 g chiafrø (fås bl.a. i SuperBrugsen og Føtex)
  • 15 g havregryn
  • 2 tsk kokosmel
  • 1/2 tsk kanel
  • Ca. 1 dl mandeldrik eller mælk
  • 2 friske udstenede dadler

Dag 2

  • 1 banan
  • 2 tsk peanut butter
  • 50 g skyr eller græsk yoghurt
  • 5 mandler

Fremgangsmåde

  1. Dag 1: Rør alle ingredienserne, undtagen dadlerne, godt sammen i en skål. Smuldr de udstenede dadler ned i, i små stykker og rør igen. Massen må gerne være lidt tynd, da chiafrøene opsuger væske i løbet af natten. Dæk skålen med film og stil den i køleskabet til næste morgen.
  2. Dag 2: Mos halvdelen af bananen ned i skålen, tilsæt 1 tsk peanut butter og skyren og rør godt rundt. Skær den anden bananhalvdel i tynde skiver og hak mandlerne groft. Servér chiagrøden i et pænt glas og pynt med bananskiver, hakkede mandler og 1 tsk peanut butter.

Velbekomme 🙂

IMG_2063

IMG_2067

*Indlægget indeholder affiliate links.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klatkager af søde kartofler