• ···

Farvel og tak for denne gang :)

Kære søde mennesker. Som I måske har lagt mærke til, er der blevet længere og længere mellem indlæggene her på det sidste og de seneste uger er der slet ikke blevet udgivet nogle indlæg herinde. Jeg har været i tænkeboks det sidste lange stykke tid og som I nok kan tyde af indlæggets overskrift, har jeg taget en beslutning om, at lægge bloggen på hylden for nu. Det har været en hård beslutning, hvor jeg har penduleret meget mellem “skal, skal ikke?”, men den afgørende faktor for mit valg – at gå fra at være studerende til at have et fuldtidsjob – har fastholdt mig i, at fritid er en dyrebar ting og at jeg gerne vil bruge de forholdsvis få timer...

De bedste snegle med tomattapenade

Snegle er altid et hit, om de så er fyldt med kanelremonce, pesto eller pizzafyld – og de her er ingen undtagelse! Jeg bagte en ordentlig omgang i søndags og kom efterfølgende de fleste i fryseren, for så at kunne bruge et par stykker af gangen til madpakken eller som eftermiddagssnack de næste par uger. … meeeen selvom jeg bagte mange snegle, synes jeg nu alligevel, at beholdningen er svundet noget ind de sidste par dage. Min kæreste mener bestemt, at vi har mus. Det vælger jeg så at tro på, for om det er ham eller musene, der spiser af sneglene, så er de altså virkelig svære at holde nallerne fra. De er simpelthen så gode! Hemmeligheden bag perfekte pestosnegle – det kalder vi dem nu, selvom...

Fougasse – det franske svar på foccacia

For noget tid siden bagte jeg de her fougasse – “fu gas” – da jeg havde besøg af Cecilia fra Fuldkornspartnerskabet. I kan læse mere om Fuldkornspartnerskabet og hvorfor jeg skulle mødes med Cecilia her, hvis I vil. De fine små fougassetter er Frankrigs svar på foccacia, dvs. et fladt brød, der fyldes med alt fra krydderurter til ost. Vi bagte vores med timian, rosmarin og soltørrede tomater, hvilket resulterede i en vidunderlig smag af sprød pizzabund, soltørrede tomater og sommerferie i Frankrig. Historien bag brødenes smukke mønstre er, at hullerne skal symbolisere Jesus’ ansigt – og ikke et blad, som man skulle tro – og en fougassette skal derfor rigtigt have syv huller. Vores fik fem. Men en ret sød historie, hvis I...

Fantastiske hvidløgsflutes

De her hvidløgsflutes er virkelig fantastiske og da flere af jer har spurgt mig om opskriften, kommer den i dag! Jeg må indrømme, at jeg nu også meget godt kan lide færdigkøbte hvidløgsflutes – de er fedtede på den helt rigtige måde og man kan kaste dem i sig, da der ikke er meget bid i krummen, men de hjemmelavede er altså bedre og man kan komme lige så meget hvidløgssmør på, som man har lyst til. Jeg har lavet flutesene en del gange de sidste to uger, for at få smagen helt på plads – og helt på plads er den! De smager SÅ godt og passer perfekt til al slags sommer- og grillmad, så det er bare med at bage dem...

10 lækre brød

Jeg elsker brød! Så hvad er bedre end at samle mine 10 yndlingsopskrifter til jer, når jeg ikke har tid til at stå i køkkenet? Jeg er for alvor i gang med specialeskrivningens slutspurt og skal helt nøjagtig aflevere d. 1. juni, så indtil da vil der være lidt stille herinde, men jeg kommer stærkt igen derefter! I øjeblikket er jeg skrivemæssigt ikke heeelt der, hvor jeg gerne ville være, men det er nok noget de fleste, der har skrevet en opgave, kan relatere til. Man føler aldrig rigtig, at man bliver tilfreds med den og der er altid noget, der kan rettes. Men så længe jeg bliver færdig til d. 1., er jeg glad. Jeg GLÆDER ubeskriveligt meget mig til at få opgaven ud af hænderne, så...
Older posts