• ···

Farvel og tak for denne gang :)

Kære søde mennesker. Som I måske har lagt mærke til, er der blevet længere og længere mellem indlæggene her på det sidste og de seneste uger er der slet ikke blevet udgivet nogle indlæg herinde. Jeg har været i tænkeboks det sidste lange stykke tid og som I nok kan tyde af indlæggets overskrift, har jeg taget en beslutning om, at lægge bloggen på hylden for nu. Det har været en hård beslutning, hvor jeg har penduleret meget mellem “skal, skal ikke?”, men den afgørende faktor for mit valg – at gå fra at være studerende til at have et fuldtidsjob – har fastholdt mig i, at fritid er en dyrebar ting og at jeg gerne vil bruge de forholdsvis få timer...

Bagt græskar med gulerødder og feta

Hold da op nogle regnvejrsdage vi har haft de sidste par dage! Jeg var ellers så heldig at have weekend allerede fra fredag morgen og havde planer om at bruge den ekstra dag på at løbe, kigge på tøj og bare være ude og nyde mit nye kvarter, men det gad jeg simpelthen ikke på grund af vejret. Og jeg er heller ikke kommet afsted i går eller i dag. Sådan går det jo nogle gange. Jeg har til gengæld haft masser af tid til at lave mad, set serier på sofaen og drukket drinks med mine veninder. Et meget godt bytte for de planer jeg ellers havde, vil jeg nok mene 😉 Selvom halloween er nylig overstået, bugner supermarkederne stadig af græskar....

Quinoa-gulerodsdeller

Jeg har længe gået og pønset på ideen om quinoadeller og i går fik jeg så endelig lavet dem. Jeg synes, at dellerne blev ret så vellykkede – normalt er jeg ellers udfordret af at få vegetardeller til at hænge sammen – men de her blev super gode i konsistensen og sammen med min kæreste har jeg udryddet hele 35 styks på 2 dage. Det er da meget godt klaret! I morgen har jeg fri fra arbejde og glæder mig som et lille barn til en hverdagsfridag! Dagen har jeg allerede booket op med opskriftsudvikling (som jeg meget professionelt vælger at kalde det), træning og kagebagning til temadagen med mit arbejde på fredag, men alle tingene er nogle, som jeg selv har valgt og jeg glæder mig SÅ meget...

Bagte søde kartofler med tahindressing

Åh, jeg synes slet ikke, at jeg har tid til bloggen for tiden. Mit nye arbejde tager al energi, ja jeg er faktisk klar til at gå i seng kl. 21 hver dag, og de få timer jeg har mellem arbejde og sengetid bliver brugt på at lade op eller at lave mad, men ikke så meget på at lave blogindlæg som før. Jeg laver dog stadig masser af mad selvom bloggen bliver nedprioriteret for en periode. På lørdag skal ham med skægget og jeg for eksempel til bryllup, hvor han skal være toastmaster og jeg skal bage bryllupskagen. Eller bryllupskagerne nærmere sagt, for jeg skal bage hele 5 styks! Kærlighedskagerne bliver 5 af samme slags og kommer til at bestå af en hindbærlagkagebund, et...

Cremet hokkaidosuppe med chili, koriander og cremefraiche

Der sker virkelig meget i mit liv lige for tiden og derfor har der ikke været så meget aktivitet herinde de sidste par uger, som I måske har bemærket. I weekenden flyttede ham med skægget og jeg endelig ind i vores nye lejlighed og med det overstået, håber jeg, at der kommer lidt ro over tingene, så jeg kan få tid til at lave mad igen. Alt roder godt nok herinde i øjeblikket, så det virker lidt uoverskueligt – vi har blandt andet et IKEA-skab, der indtil videre har taget lige så lang tid at samle, som selve flytningen (15 timer!) – men vores ting er i lejligheden og udover, at de skal flyttes på plads, er det kun mindre tiltag, såsom opsætning af...
Older posts