• ···
Køkkenet tager på ferie (igen)

Cæsarsalat med rugbrødscroutoner

FullSizeRender

IMG_1652

Hola fra Fuerteventura, hvor jeg har været siden i søndags sammen med min familie.

Her er simpelthen skønt! Jeg fungerer meget bedre et sted, hvor der er sol og varme – jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at jeg bliver et bedre menneske af det.

Vi bruger masser af tid på at dyrke sport, bade og slikke sol, og maden, ja, den behøver jeg slet ikke at tænke på hernede, hvilket er ret mærkeligt, når ens hobby er at lave mad uafbrudt. Til gengæld har de den mest fantastiske buffet hernede, der indeholder alt hvad hjertet (og maven) begærer – jeg ved ikke engang, hvordan jeg skal beskrive den – men den er virkelig god. Særligt hasselnødderne, smager som nødder jeg aldrig har smagt før. De smager meget kraftigere, mere markant og bare bedre, end dem man kan købe herhjemme.

Nå, men i dag får I opskriften på en nem hverdagssalat – en cæsarsalat med rugbrødscroutoner – som minder meget om de salater, jeg spiser til frokost hernede, og som kan bikses sammen på ingen tid.

God fornøjelse 🙂

Ingredienser (3-4 pers)

  • 2 hjertesalater
  • 150 g frosne ærter
  • 1 avocado
  • 4 skiver rugbrød
  • 1 spsk olivenolie
  • 100 g parmesanost

Dressing

  • 3 spsk græsk yoghurt 10%
  • 1 spsk eddike
  • Saften af 1/2 citron
  • 1 bundt purløg
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Kom ærterne i en skål og stil dem til side, imens de tør op.
  2. Skær rugbrødet i mundrette tern og steg dem på en varm pande i olivenolie, indtil de er gyldne og sprøde. Krydr croutonerne med salt og læg dem på et stykke fedtsugende køkkenrulle.
  3. Pluk hjertesalaten groft og kom det i en skor skål. Skær avocado i tern, riv parmesanosten med en kartoffelskræller og kom begge dele og ærterne op i skålen.
  4. Klip purløg fint med en saks og bland ingredienserne til dressingen sammen i en skål. Smag til med salt og peber.
  5. Inden servering, vendes der godt rundt i salaten og den anrettes på et stort fad og dryppes med dressingen. Servér straks med brød.

Velbekomme 🙂

FullSizeRender_1

IMG_1653

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Køkkenet tager på ferie (igen)