• ···
Den bedste banankage med hindbær, chokolade og blå birkes

Bagt græskar med gulerødder og feta

img_1310

img_1312

Hold da op nogle regnvejrsdage vi har haft de sidste par dage! Jeg var ellers så heldig at have weekend allerede fra fredag morgen og havde planer om at bruge den ekstra dag på at løbe, kigge på tøj og bare være ude og nyde mit nye kvarter, men det gad jeg simpelthen ikke på grund af vejret.

Og jeg er heller ikke kommet afsted i går eller i dag. Sådan går det jo nogle gange.

Jeg har til gengæld haft masser af tid til at lave mad, set serier på sofaen og drukket drinks med mine veninder. Et meget godt bytte for de planer jeg ellers havde, vil jeg nok mene 😉

Selvom halloween er nylig overstået, bugner supermarkederne stadig af græskar. Og hvilken lykke, for jeg er virkelig glad for de uslebne orange diamanter. Nogle ved ikke hvordan de skal bruge græskar i madlavningen, men mulighederne er utrolig mange, hvis bare man bliver inspireret lidt. Sidste år udgav jeg for eksempel et indlæg med 7 Halloweenopskrifter med græskar og for ikke så længe siden lavede jeg en lækker græskarsuppe, så der har I nogle opskrifter at gå i gang med.

I dagens ret, er der ikke gjort meget ved græskarets smag, der er faktisk kun tilsat revet citronskal og olivenolie, og derved kommer græskarets rene smag til udtryk, hvilket er en mild og nøddeagtig smag, som er ret fantastisk.

Jeg håber, at jeg har hjulpet jer med, hvad I skal have at spise i morgen aften.

Ha’ en rigtig dejlig søndag!

img_1309

Ingredienser (3 pers)

Salat

  • 1 hokkaido græskar
  • 4 mellemstore gulerødder
  • Skallen af 1 økocitron
  • 2 spsk olivenolie
  • 1/2 bakke rucola
  • 150 g Puck hvidost
  • 4 spsk græskarkerner

Dressing

  • 3 spsk olivenolie
  • Saften af 1 økocitron
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
  2. Skær top og bund af hokkaidoen og skrub den grundigt under rindende vand. Halvér den, skrab kernerne ud og skær den i 2 cm brede både. Skræl eller skrub ligeledes gulerødder og skær dem i 2 cm tykke skiver. Kom grøntsagerne i en skål.
  3. Riv citronskallen fint over hokkaido/gulerødder og vend olivenolien i. Krydr rundhåndet med salt og peber og vend igen rundt. Kom grøntsagerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 25 minutter eller til hokkaidobådene er lysebrune i kanterne. Kom græskarkernerne ved efter 15 minutter og lad dem bage med. I kan vende rundt i grøntsagerne et par gange undervejr, men det er ikke absolut nødvendigt.
  4. Skyl rucula og dup den tør. Bland alle ingredienserne til dressingen sammen.
  5. Fordel rucola på et stort fad og fordel de varme hokkaidobåde, gulerødder og græskarkerner ovenpå. Hæld den over salaten og smuldr fetaen over.

Velbekomme 🙂

img_1311

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den bedste banankage med hindbær, chokolade og blå birkes