• ···
Lun pastasalat med varmrøget laks

‘Æg i hullet’

IMG_6774

FullSizeRender(32)

IMG_6818

Ligegyldig hvem man spørger, kan de altid huske en mærkelig ret fra deres barndomshjem, som de stadig er vilde med. Om det så er leverpostej med remoulade, digestive kiks med smør, eller som i mit tilfælde ‘æg i hullet’, er underordnet. Men følelsen af at huske tilbage på dengang, hvor man spiste det hjemme hos sine forældre, gør, at lige netop den ret altid er noget helt specielt.

Her får I så opskriften på min mærkelige morgenmadsret. Om I synes, at den er god eller ej, vil jeg lade jer bedømme. Men den minder lidt om arme riddere og det er jo meget godt, ik? 😉

Ingredienser (1 pers):
1 æg
1 stk rugbrød
1/2 tsk vaniljesukker
1/2 tsk kanel
1 knsp salt
1 spsk skyr
Lidt smør
5 hasselnødder
Lidt hindbær

Fremgangsmåde:
1) Slå ægget ud i en skål og pisk det sammen med vanilje, kanel og salt.

2) Læg rugbrødet på et skærebræt og lav et hul i midten, ved at bruge et vinglas, som presses ned igennem rugbrødet. Gem rugbrødet der sidder i vinglasset til senere.

3) Varm en pande op med smør, læg den store skive rugbrød på og hæld æggemassen ned i rugbrødshullet. Gem 1/3 af æggemassen.

4) Læg det runde stykke rugbrød (fra vinglasset) ned i skålen med resten af æggemassen. Lad brødet ligge 1 minut, vend det om på den anden side og lad det igen ligge i 1 minut. Steg herefter brødet på panden sammen med det store stykke rugbrød. Begge dele skal have ca. 3-4 minutter på hver side (efter det runde stykke er kommet på).

5) Server ‘æg i hullet’ på en tallerken og top med skyr, hindbær og hasselnødder.

Velbekomme 🙂

IMG_6819

IMG_6773

English: I think that everyone can relate to a special dish that was served at their childhood home and still gives them a wonderful homey feeling. In my case the dish is ‘egg in the hole’ – sounds strange but if you like french toast you will definitely like it 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lun pastasalat med varmrøget laks