• ···
Perlende nytårsbobler

10 sunde fast food opskrifter

IMG_3783

Godt nytår alle sammen! Jeg håber, at I havde en god aften i forgårs? Det havde jeg!

Ham med skægget og jeg fejrede nytår i mine forældres sommerhus, hvor vi havde 6 venner på besøg. Jeg stod for maden og han stod for underholdningen, det er altså rart når man efterhånden har været kærester i så mange år, at der er helt faste opgavefordelinger, som gør at aftenen går op i en højere enhed. Kald det kedeligt – jeg synes, at det er rart! 🙂

Mændene startede med en dukkert i havet, efterfulgt af en tår isnende kold vodka nede på stranden, som åbenbart var nødvendigt ‘for at få gang i kroppen igen’. Bagefter fortjente de et varmt bad og så var det tid til dronningens nytårstale. Aftenens menu bestod af jomfruhummerbisque til forret, ovnbagt lakseside med skaldyr, sennepsmarinade og kartoffelrosetter til hovedret og citron cheesecake med karamelbund og kandiserede citroner til dessert. Min kæreste og jeg spiser som bekendt fisk en sjælden gang imellem og eftersom, at alle gæsterne normalt spiser kød, valgte jeg at servere en menu, som alle kunne være med på.

Her to dage efter nytår er jeg stadig træt i hovedet og har ikke det store behov for at lave en masse avanceret mad. Til gengæld har jeg ikke helt fundet det sunde spor endnu, så derfor har jeg samlet 10 fast food opskrifter til dem af jer, der har det lige som mig. Opskrifterne er lavet med sunde ingredienser, så de roligt kan spises uden dårlig samvittighed over at begynde det nye år med usund mad.

Min favorit? – vegetarlasagnen! 🙂

1: Bananpandekager med græsk yoghurt og blåbær

En lækker og sødmefyldt pandekage, som både kan spises som morgenmad, eftermiddagssnack og sund dessert.

Tidsforbrug: Ca. 10 minutter.

banan-protein-pandekager-med-graesk-youghurt-og-blabaer01

2: Spicy chili sin carne

Spaghetti-westernens klassiker i vegetarklæder. Masser af bønner, masser af chili og særligt god til sultne maver. Mm!

Tidsforbrug: Ca. 50 minutter.

IMG_0041

3: Vegetarlasagne

Min absolutte yndlings fast food opskrift. Jeg har lavet mange lasagner i løbet af de sidste år, men jeg vender altid tilbage til den her. Det er ubetinget den bedste!

Tidsforbrug: Ca. 30 minutter + 40 minutter i ovnen.

vegetarlasagne23

4: Lun pastasalat med varmrøget laks

En delikat og velsmagende frokostsalat med varmrøget laks. Erstat eventuelt laksen med en moden avocado, hvis I vil have salaten 100% vegetarisk.

Tidsforbrug: Ca. 15 minutter.

lun-pastasalat-med-varmroget-laks01

5: Vege-burger med spicy kikærtebøf

Man kan ikke sige fast food uden at sige burger! Spring over, hvor gærdet er lavest og køb færdiglavede burgerboller og eventuelt kartoffelbåde til.

Tidsforbrug: Ca. 50 minutter.

FullSizeRender(45)

6: Lynwok med hvidkål, æg og sur-sødsauce

Wok er noget af det nemmeste man kan lave og hvis der tilmed er en god sur-sødsauce på, er de øvrige ingredienser stort set underordnede. Hæv rettens niveau og skej ud med en sesamolie, det smager fantastisk!

Tidsforbrug: Ca. 30 minutter.

IMG_1894

7: Cremet hindbær-kakaosmoothie

De søde sager kommer vi ikke udenom, når I er i mit selskab, til gengæld giver den her smoothie ingen dårlig samvittighed. Smoothien er tyk, cremet og chokoladeagtig og kan både spises som morgenmad, mellemmåltid og dessert.

Tidsforbrug: Ca. 5 minutter.

FullSizeRender

8: Pizza med rødkål

Endnu en fast food opskrift, som ikke må udelades. Der behøves ingen videre introduktion, billedet taler for sig selv. It’s a winner!

Tidsforbrug: Ca. 1 time og 15 min (inkl. dejens hævetid).

IMG_3109

9: Fuldkornscalzone med tomat, svampe og mozzarella

Same same but different – pizza med overtøj på! Lige så god som ovenstående, bare mindre sprød og med mere brød.

Tidsforbrug: Ca. 1 time og 15 min (inkl. dejens hævetid).

fuldkornscalzone-med-tomat-svampe-og-mozzarella01

10: Saftige chokolademuffins uden sukker, mel og smør

De lækreste og mest svampede chokolademuffins nogensinde. Man tror ikke helt på, at der hverken er sukker, mel eller smør i, men det er der ikke! Opbevar dem i fryseren og tag en ud, når chokoladetrangen melder sig!

Tidsforbrug: Ca. 30 minutter + afkølingstid.

saftige-sunde-chokolademuffins0

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Perlende nytårsbobler